Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Demokrati for hvem?

Borgerforslag, bevægelser eller bureaukratiske processer – hvordan sikres ungdommen at få magt over egen fremtid? På årets Ungdommens Folkemøde sætter vi begge dage fokus på, hvordan unge stemmer kan komme frem i demokratiet. Vi inviterer til debat med unge lokalpolitikere, ungdomsbevægelsen Saga, lokalpartiet Rolig Revolution med flere, for at undersøge hvordan vi individuelt og kollektivt kan få indflydelse på demokratiet.

For hvordan sikrer vi, at vores generation og ungdommen fremover kommer til orde og får indflydelse på politik og demokrati? Fremtiden er ungdommens, og derfor mener vi, det er vigtigt at ungdommen inddrages i beslutninger, der har konsekvenser for netop unges fremtid.

Deltag i Ungdommens Folkemøde i Valbyparken d. 8. og 9. september. Foto: Ungdommens Folkemøde.

I år er der kommunalvalg og derfor starter vi her – vi skal have sparket unges idéer ind i de grå rådhuse landet over. Vi tager første spadestik til afslutningsshowene på Ungdommens Folkemøde. En ting er sikkert: Ungdommens Folkemøde bliver et festfyrværkeri, der skal sætte gang i vores demokratiske deltagelse og sprede ringe i vandet.

Efter nedlukningen er det for alvor tid til at ungdommen får markeret sin plads i samfundet og får mere magt til at føre initiativer igennem på baggrund af vores håb, drømme og visioner for fremtidens demokrati.

Vi ses i Valbyparken d. 8. og 9. september!

Se programmet og tilmeld dig Ungdommens Folkemøde her.

  • GOTHA udgives af PA Magasiner, Rådhuspladsen 37, 1785 Kbh. V. Tlf: 33472986.