Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

FOTO: LARS PETERSEN

Aktivt sabbatår på engelsk

Gennem MyEducations program Go Campus kan du få en ægte amerikansk collegeoplevelse.

 

Jeg har studeret her et halvt semester, og det har helt klart været de bedste måneder i mit liv.”

Sådan siger 20-årige Lars Petersen, som er taget fra Danmark til Utah for at studere to semestre på Southern Utah University, som en del af MyEducations tilbud “Go Campus”, hvor man via scholarships kan få dækket op til 60 % af sine omkostninger.

I Utah læser han Business Management, men modsat det danske undervisningssystem, har han også  undervisning i mere generelle fag som historie, psykologi og musik. Hvis han undervejs ønsker at prøve noget andet, kan han skifte retning, i stedet for at skulle vente til et nyt semester starter, som i Danmark.

“Det er en fremragende mulighed, og det er fedt at have nogle fag, man aldrig havde skænket en tanke,” siger han.

Den holdning bakker 19-årige Anna Svarrer helt og holdent op. Hun er i Utah for at læse Political Science, men er også glad for, at man kan skifte undervejs.

“Det kan være rigtig svært at tage en beslutning som skal bestemme mulighederne for resten af dit liv, uddannelses- og karrieremæssigt, når du er mellem 17-20 år gammel.”

Både Lars og Anna bor på campus, og selvom det ikke er helt som i American Pie, så er campus-livet noget helt specielt.

”Det er nærmest som at bo på hotel. Min roomate er fra Kina, og det er en fed måde at lære noget om en anden kultur,” siger Lars, som også nyder mulighederne for roadtrips til bjerge og nationalparker.

Anna synes også, at livet på Campus er fedt, fordi der hele tiden sker noget.

”Du er hele tiden omgivet af unge mennesker, og der er et hav af forskellige klubber, du kan blive en del af, og alle er åbne og interesserede i dig – især når du er international studerende.”

IN ENGLISH, PLEASE

Men der er et andet aspekt, som gør tilbuddet fra MyEducation til noget særligt for danske studerende. Engelsk.

Danskere er normalt dygtige til engelsk, men når man bliver tvunget til at tale det hele tiden, sker der altså noget, forklarer Anna.

”I starten var det anstrengende, men man lærer så mange nye ord og vendinger, som man ikke ville lære i Danmark. Og nu tænker jeg slet ikke over det.”

Og for Lars er det også blevet helt naturligt, at alt foregår på engelsk.

”Efter en lang periode med engelsk kan det faktisk være svært at skrive og tale dansk igen.”

Advertorialen er lavet i samarbejde med MyEducations.

  • GOTHA udgives af PA Magasiner, Rådhuspladsen 37, 1785 Kbh. V. Tlf: 33472986.