Jeg møder musikeren Emilie Molsted Nørgaard, bedre kendt som Jada, på en lille cafe i Valby. Her skinner solens kraftige stråler for fuld styrke gennem den frostklare vinterdag og ind gennem vinduerne på skråvæggen over for den lænestol, hvor hun har taget plads.

Når hun misser med de blågrønne øjne bevæger de lange vipper sig yndefuldt op og ned. Hun hiver et par oversize solbriller op ad tasken og tager dem på. Stængerne er guldfarvede, og de store runde glas er brune og gennemsigtige.  Det er rockstjernebriller.

De færreste kan bære den slags briller. Men hun kan.

Emilie Molsted Nørgaard er en diva. Selvom den grønne dunvest, de mosgrønne Fjällräven-bukser og Adidas-skoene siger noget andet, så afslører solbrillerne det. D-i-v-a.

”Jeg er en diva. Jeg er hundrede procent en diva”, bekræfter hun og kigger intenst på mig gennem de brune glas. For hende er der dog generelt et unuanceret billede af, hvad en diva er, nemlig ”sådan en, der skider på alle andre end sig selv”. Men det er ikke det, hun mener, når hun sætter mærkatet på sig selv.

”Jeg er bare ikke bange for at bede om det, jeg gerne vil have”, forklarer hun.

I morgen skal hun og bandet spille koncert i en lille by i Sverige. Bandet skal køre derop og hjem igen i bil – for at spille koncert i 30 minutter. Men Emilie Molsted Nørgaard skal ikke med i bilen.

”Jeg bliver fløjet derop, hentet af en driver og kørt til koncerten. Hentet igen og kørt til hotellet og fløjet hjem igen. Det har jeg bedt om”.

”Jeg ved godt, hvad jeg er værd. Og det sørger jeg for at passe på”.

Og det er da også svært at forestille sig, at Emilie Molsted Nørgaard skulle skide på nogen som helst. For selvom hun sidder i sollyset med sine lidt for store solbriller på, aner man også en følsomhed bag brillerne – og så ville en typisk diva vist heller ikke være så meget til stede, som Emilie Molsted Nørgaard er, og lægge en kærlig hånd på skulderen af den, hun taler med.

DET STORE NAVN I 2018

Jada er stadig et ukendt navn for mange danskere. Hendes musik er popmusik med et hint af r’n’b, og hun både skriver og producerer selv al sin musik. Faktisk er hun altid med inde over hele processen fra ide til udgivelse. Hun har netop udgivet sin debutsingle ’Keep cool’, som er blevet rost til skyerne af flere medier, og skal man tro musikmagasinet Gaffa, bliver Jada det helt store navn i 2018. Og hun er allerede godt på vej.

I 2017 var hun blandt andet på tour rundt i Danmark med succesbandet Phlake, hvor hun var opvarmnings-act, og hun har desuden spillet på en lang række festivaler rundt om i Danmark hele sommeren.

Selv har Emilie Molsted Nørgaard aldrig været i tvivl om, at hun skulle være musiker – og en kendt en af slagsen. Selvsikkerheden og divanykkerne har ligget i hende, siden hun var barn og rendte rundt og sang i parcelhuset i barndomsbyen Bisserup på Vestsjælland.

”Det har jeg altid tænkt. Det vidste jeg bare godt, at jeg skulle være. Kendt, altså. Jeg har altid forberedt mig selv på det. Da jeg var seks år, skrev jeg i min dagbog, at jeg skulle huske at have tænkt over, hvordan jeg ville forholde mig til det med at være kendt, inden det skete”, siger Emilie Molsted Nørgaard, som allerede som seksårig delte sine autografer ud til folk med tilføjelsen: ”Gem den nu – jeg bliver kendt en dag”.

Hendes mor er folkesanger og spiller harmonika, faren er violinist, farmoren, og morfaren er folkesangere, og farfaren er klassisk komponist. Musik var ligesom bare noget, man gjorde derhjemme. Så det gjorde Emilie Molsted Nørgaard også.

Men selvsikkerheden var ikke bundet op på musikken. For Emilie Molsted Nørgaards mor har altid gjort meget ud af, at hun skulle vide, at hun var noget værd, lige meget om hun kunne noget særligt eller ej.

”Min mor tog engang fat i mig og sagde: ‘Emilie, det er vigtigt, du ved, at hvis du en dag mister stemmen og ikke kan synge mere, så er du stadig lige så meget værd som menneske’. Og det har hun sagt til mig flere gange, siden jeg var lille. Den tanke har jeg taget med mig”.

DEN INDRE NØRD

Men selvom Emilie Molsted Nørgaard ofte var ’center of attention’ som barn – og elskede det – havde hun også en lidt anden side. For hende var folkeskolen nemlig ikke altid en dans på roser. Hun elskede vikinger, vidste alt om nordisk mytologi og legede rollespil derhjemme. Hun snittede sine egne sværd, og hvis der havde været mulighed for at gå til rollespil i den lille by, havde hun meldt sig med det samme. Hun var ”en kæmpe freak”, som hun selv formulerer det. Og det havde de andre børn i den lille by svært ved at håndtere. Så de mobbede hende. I lang tid.

Det gav nogle ar på sjælen men slog hende aldrig helt ud.

”Det føltes som en pris, jeg måtte betale. At så måtte jeg blive mobbet og holdt uden for. Selv som seksårig var det vigtigere for mig at få lov at være mig selv end at passe ind”.

Alligevel fik hun en dag nok af drillerierne og flyttede skole. Og på den nye skole fik hun det ”mega nice”, som hun siger.

I dag er Emilie Molsted Nørgaard 25 år gammel. Og det er tydeligt, at divaen i hende stadig sommetider får kamp til stregen af hendes indre nørd.

Billedliggjort meget fint af de praktiske ’zipp-off’ Fjällräven-bukser og Adidas-skoene kombineret med de lange sorte øjenvipper bag de lidt for store gennemsigtige solbriller.

EN SÆRLIG FORBINDELSE

Emilie Molsted Nørgaard spiller musik, fordi hun ikke kan lade være. Det er også derfor, hun aldrig har været i tvivl om, at der ikke var andre muligheder for hende end at blive musiker. Hun lever for den følelse, musikken giver hende, og andre. For Emilie Molsted Nørgaard er musikken en slags facilitator, som binder mennesker sammen og giver en følelse af fællesskab og af at høre sammen.

Hun sammenligner forbindelsen mellem folk i et stort publikum med forbindelsen mellem træer. Mange mener, at træer eksempelvis kan samarbejde om at forsvare sig mod skadedyr, og at de deler næring gennem et netværk af såkaldte svampehyfer nede under jorden. Træer kan støtte og hjælpe hinanden, og derfor står de aldrig helt alene.

”For mig at se er musik noget af det, der agerer det net. Det er derfor, jeg har en ambition om at spille for og lave musik til mange mennesker. Jeg vil gerne være en del af det net, hvor man er opmærksom på hinanden. Når jeg spiller koncert eller taler med nogen, der har hørt ’Keep cool’, så mærker jeg den forbindelse mellem os. Når vi spiller til en koncert, og publikum står og lytter, så er vi én stor svamp, der fuldstændig mærker hinandens energi”, siger hun og tilføjer:

”Og det er noget af det, kunst kan. At gøre en opmærksom på et universelt sted inde i sjælen, hvor man hører sammen med alle. For mig er der en kæmpe stor værdi i at være facilitator for det”.

Siden Emilie Molsted Nørgaard som barn fandt ud af, at hun skulle leve af musikken, har hun brugt mellem 3-6 timer om dagen på at spille musik. Hun spiller klaver, lidt violin og en smule guitar. Og så synger hun.

Efter folkeskolen begyndte hun på en musikefterskole, og det var her, hun stod på en scene for første gang. Og holdt en mikrofon i hånden for første gang. Derefter begyndte hun på musikalsk grundkursus, og siden blev det mere seriøst for hende det med at lave musik.

For et par år siden sagde hun så til sin kæreste: ”Nu er jeg klar til at lave musik”. Og det var hun. Ugen efter blev hun kontaktet af Morten Winther Nielsen fra Treefight for Sunlight og Awinbeh Ayagiba fra Silvester, som havde hørt om hende fra en fælles ven. De aftalte af mødes – og på deres allerførste møde skrev de debutsinglen ’Keep cool’.

Efter at have finpudset nummeret i næsten to år, er singlen nu endelig udkommet. Hendes første officielle udgivelse. Og der er flere i støbeskeen, lover hun. For divaen har ikke tænkt sig at holde op med at lave musik lige foreløbig.

”Det er der, lykken ligger. Det er jo fandeme at synge. Jeg har bare altid vidst, at jeg var meget god, og hvorfor skulle man ikke lave det, man er god til?“

Emilie Molsted Nørgaard

• 25 år
• Studerer på rytmisk musikkonservatorium
• Opvokset i Bisserup, mellem Næstved og Skælskør
• Bor i Valby med sin kæreste
• Synger, spiller guitar, lidt violin og lidt guitar
• Har netop udgivet sin debutsingle ’Keep cool’
• Med tre ord beskriver hun sig selv som: diva, omsorgsfuld, freak

Koncerter 2018

Tor 01 mar, Oslo, by:Larm
Fre 02 mar, Oslo, by:Larm
Lør 12 maj, Aarhus, Spot Festival
Tor 18 okt, Odense, Posten
Fre 19 okt, Aarhus, Radar
Lør 20 okt, København, Lille Vega

Hvorfor Jada?

Emilie Molsted Nørgaard var i Brasilien sidste år med en international teatergruppe, som hendes mor har været med i hele sit liv, og en måned om året er Emilie med dem på tur. En dag var der en fra teatergruppen, der kiggede på hendes øjne og sagde, at hun havde en jadefarvet ring om sin pupiller, og fra da af kaldte han hende for ’Jade’ – som på spansk altså hedder ’Jada’.