Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

FOTO: PR

Er stofferne problemet eller løsningen?

Bag et problematisk stofbrug gemmer sig altid andre problemer og derfor er det ikke nok at fokusere på stoffet alene. Vejen ud af jerngrebet er lang og kræver både tid og masse af støtte.

Et problem kommer sjældent alene. Det samme gælder også et svært problematisk stofbrug blandt unge i Danmark. For mange af de unge brugere starter det måske med lidt hash i weekenderne sammen med vennerne. Men på et tidspunkt begynder de færdigrullede joints måske at snige sig ind i andre sociale sammenhænge. Måske er det pludseligt nemmere at omgås andre, hvis man lige har røget en lille, uskyldig joint først. Eller måske sover man i virkeligheden bedre, når ens evindelige tankemylder slukkes sammen med gløden fra en sidste pind inden sengetid.

Men en ting er helt sikkert. »Ingen vælger helt bevidst, at nu skal jeg ryge den fede hver dag, fordi det er super sjovt. På en eller anden måde er der altid en anden årsag til, at nogle unge ender med et uhensigtsmæssigt stofbrug« fortæller Heidi Gøtze, afdelingsleder i KABS Stjernevang.

Derfor kigger KABS på flere andre faktorer, når unge stofmisbrugere henvender sig i stofbehandling. Herefter bliver den unge tilknyttet et tværfagligt behandlingsteam med socialrådgivere, psykologer og misbrugsbehandlere, som i et nært samarbejde med den unge stofbruger kigger på stofbruget og andre mulige problematikker som eksempelvis økonomi, uddannelse, mulige diagnoser og manglende motivation. For mange gange virker stofferne nemlig som en uhensigtsmæssig redningsplanke i en forvirret og uoverskuelig hverdag.

Ensom og alene med problemerne

Faktisk har man ret til behandling, hvis man henvender sig til ens kommune med et stofmisbrug. Og hjælpen er altid gratis. Behandlingsteamet sammensætter i fællesskab med den unge et behandlingsforløb, som på sigt afhjælper med stofforbruget og de relaterede problemer.

Hos KABS har de en ungegruppe, hvor unge mellem 18-25 kan få hjælp til at kontrollere eller kvitte deres stofbrug – hvad enten det er hash eller andre stoffer. Forløbet kan både foregå individuelt eller i små grupper på maks. otte personer.

Selvom brugerne hos KABS kommer fra alle sociale lag, fortæller Kathrine Bro Ludvigsen, specialkonsulent i KABS VIDEN, et videns- og forskningscenter tilknyttet KABS, at hun ofte hører enslydende baggrundshistorier fra de unge brugere. Mange oplever en eller anden form for ensomhed, som fylder meget i dem, og hvor de i stigende grad føler sig udenfor det gode selskab. De tænker ofte, at de er de eneste, som bærer rundt på problemer i rygsækken, for alle andres liv ser de gennem de sociale mediers evige strøm af glansbilleder.

Og så oplever de tit, at der bliver talt henover hovedet på dem, hvis de snakker med voksne om deres problemer. At der ikke bliver lyttet til, hvad de egentlig prøver at sige, fordi voksne typisk retter fokus mod stofferne. På den måde kommer de til at gå alene rundt med deres indre konflikter og udfordringer.

Sænker endelig skuldrene

En kombination af individuelle samtaler og gruppebehandling har vist sig at have positive effekter på de unge. Her kan de unge både få talt ud i individuelle samtaler, men også i gruppetilbud møde andre unge med lignende problemer. De kan pludselig spejle sig i andre og deres oplevelser med indre konflikter, ensomhed, problemer med kæresten eller familien, fortæller Heidi Gøtze. Hun mærker nogle helt andre mennesker, når de unge først kommer i et behandlingsforløb, for her kan de endelig sænke skuldrene og føle, at de faktisk bliver både mødt, set, hørt på og forstået.

Men vejen ud af et misbrug er lang og snoet, supplerer Kathrine Bro Ludvigsen, og derfor skal man have tålmodighed. »Man stopper ikke bare med at ryge i morgen, fordi man gerne vil. Det tager tid. Det er helt nye vaner, som man skal lære.«

Derfor foregår behandlingen i et tempo, som de unge selv er med til at styre. De får medbestemmelse over deres liv og problemknusning. Der er ingen løftede pegefingre, stramme tidsplaner eller månedlige kontroller, for det har i virkeligheden den modsatte effekt.

Lav familieting igen

Det er naturligvis ikke kun de unge, som rammes af det uhensigtsmæssige stofmisbrug og dets konsekvenser. Tit står pårørende på sidelinjen og ved ikke, hvordan de skal hjælpe.

De er bekymrede, forvirrede, vrede, frustrerede og føler tit, at de ikke længere kan trænge ind til den person, som de kender og elsker.

Men ofte ender frustrationerne i mere konflikt, og derfor anbefaler Heidi Gøtze også, at familien laver almindelige, hyggelige familieting i stedet for at fokusere på problemerne. Gå en tur i skoven, spil nogle spil eller gør noget helt tredje.

Faktisk er det også det, som både de unge brugere og deres familier efterlyser, når de deltager i KABS’ forskellige tilbud: At vende tilbage til et familieliv, hvor der er fokus på at hygge sig igen og være sammen uden en fordømmende tone.

Og når der er opbakning fra familien, så bliver motivationen forstærket.

Det har virket for flere unge, fortæller Kathrine Bro Ludvigsen. Flere fortæller hende nemlig, at de nu kan snakke med deres forældre igen. De behøver ikke længere at lyve og de føler, at de har den støtte, som skal til for at hjælpe dem ud af stoffernes jerngreb.

Om KABS

KABS hjælper mennesker der har stof- eller alkoholproblemer.

KABS har fem afdelinger fordelt rundt om i Storkøbenhavn.

DU kan læse mere om KABS og KABS VIDEN på www.kabs.dk

Det er gratis at komme i behandling. Til Ungdommens Folkemøde har KABS VIDEN et telt, hvor DU kan høre mere om rusmidler, og give dit bud på forebyggelse og trivsel.

Advertorialen er lavet i samarbejde med KABS.

  • GOTHA udgives af PA Magasiner, Rådhuspladsen 37, 1785 Kbh. V. Tlf: 33472986.