Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jeg var usikker på, om det var noget for mig

For Kirstine havde tankerne om at blive politibetjent ligget og luret i baghovedet. Men var det noget for hende? 

 

Det var hun faktisk meget i tvivl om. Og før hun fik taget tilløb til at sende ansøgningen af sted, rejste hun rundt i Afrika og stiftede bekendtskab med jobs i daginstitutioner, restaurant, butik og rengøring.

”Det er jo på mange måder et barskt job. Der er fart på, og du kan komme ud i nogle vilde situationer. Så jeg var meget i tvivl. Det er jeg ikke mere. Det er lige mig, og jeg fortryder ikke valget ét sekund.”

Nu er det få uger siden, at hun kom tilbage til Politiskolen efter praktikken hos Københavns Vestegns Politi.

Og selvom Kirstine følte sig godt rustet, da hun kom ud i praktikken efter første semester, så blev hun alligevel sat på prøve, da hende og hendes makker blev kaldt ud til et knivstikkeri i foråret på en helt almindelig tirsdag eftermiddag.

”På første semester får man undervisning i førstehjælp, og også hvordan man skal håndtereknivstikkeri. Politiet er jo ofte de første, der lander i disse situationer, og vi skal sørge for, at der ikke er nogen farlig gerningsmand på stedet, før redningspersonalet kan komme til. Adrenalinen pumpede, og mit fokus var udelukkende på at få ydet førstehjælp på manden, både fysisk og psykisk samt på at få de nødvendige informationer ud af ham.”

Kirstine mærkede ikke rigtigt efter i situationen, da koncentrationen var høj, men da hun sad på hospitalet og ventede, mens manden – som heldigvis overlevede – netop var kommet på traumecenteret, kom trætheden som et tungt tæppe.

”En af hospitalets medarbejdere gav mig en stol og hentede en chokoladebar og en vand. ’Jeg tror du har brug for det her’, sagde hun til mig.”

Når man har været ude til situationer som disse, skal betjentene igennem en debriefing, når man er tilbage på stationen, hvor man taler oplevelsen igennem. Det skulle Kirstine og hendes makker også.

”Det er godt, for det er en voldsom episode at komme ud til et menneske, som er blevet stukket ned. Der er nogle rigtig gode kolleger, der tager hånd om en. Sådan er det generelt i politiet. Man kan mærke, at vi alle er her af samme årsag. Og nu er jeg bare klar til at tage 3. semester med storm og blive god, så jeg er fuldt rustet til at komme tilbage på gaden som fastansat betjent.”

Mads kom igennem nåleøjet til sin drømmeuddannelse

Mads blev euforisk, fortæller han, da svaret kom fra Politiskolen tilbage i 2018. I andet forsøg var han kommet ind på sin drømmeuddannelse, og kunne begynde at uddanne sig til politibetjent. Når han ser tilbage på optagelsen, dukker der mange indtryk og oplevelser frem. For når drømmen om at blive politibetjent har været der siden barndommen, er det en ubeskrivelig følelse at komme ind på uddannelsen, understreger han.

“Jeg havde søgt ind på uddannelsen en gang tidligere, men det lykkedes ikke at komme ind. Men i stedet for at lade det slå mig ud, brugte jeg tiden på at øge mine chancer for komme ind i andet forsøg,” fortæller Mads.

Blandt ligesindede til optagelsesprøven

Forud for optagelsen havde Mads forberedt sig, så godt han kunne. For han ville gøre alt i sin magt for, at anden gang skulle være lykkens gang. Optagelsen på uddannelsen blev i Mads’ tilfælde sikret via en motiveret ansøgning som det første. Den skaffede ham en plads i anden runde af optagelsesprøven, som er en dag fyldt med udfordringer af både fysisk og mental karakter.

De fysiske prøver bliver indledt med fælles opvarmning og bagefter står den bl.a. på hurtigthedstests, længdespring, kropshævninger og andre discipliner, der får sveden frem hos aspiranterne. Herefter står den på samarbejdstests, prøver i skrifteligt dansk og andre formerfor kognitive tests.

“Til selve optagelsesprøven får du en overtrækstrøje med et nummer på. Dagen igennem er der observatører på sidelinjen, der vurderer og bedømmer alt, hvad du gør. Det betyder, at du tænker meget over, de ting, du gør og siger,” forklarer han.

Men selv om det måske lyder stressende at have observatørernes øjne på sig gennem en hel dag, oplevede Mads, ikke som et problem.

“Det, der fylder mest, når jeg tænker tilbage på optagelsesprøven, er følelsen af at være i samme båd som de andre aspiranter. Jeg fandt en stor ro i at være blandt ligesindede. Der var en slags ydmyghed overfor, at vi alle skulle bedst muligt igennem prøverne.”

En uddannelse, der flytter dig som person

Lige nu er Mads i gang med den sidste del af politiets basisuddannelse. Her er han blandt andet ude på patrulje og arbejder på gaden. Som uddannet folkeskolelærer er Mads ikke uvant med, at folk kan have meget forskellige ting med i deres personlige bagage. Det er en tilgang, han for alvor mener er blevet en del af hans værktøjskasse som betjent.

“Vi får en grundlæggende indsigt i forskellige samfundsproblematikker under vores uddannelse. Det betyder helt konkret, at jeg er blevet endnu mere tålmodig, når jeg første gang møder borgere i mit job. Alle er vidt forskellige og har forskellige historier. Det er en indsigt, jeg har med mig fra politiskolen, og noget jeg i høj grad bruger i min hverdag som betjent.”

Mads er så glad for patruljearbejdet, at når han senere på året er færdiguddannet, ser han meget frem til at komme endnu mere ud og arbejde i marken.

Er politiet noget for dig?

Mulighederne er mange, og vi har brug for kolleger med forskellige baggrunde, interesser og erfaring. Uanset om du vil arbejde med mennesker, it eller kriminalteknik, så er Politiskolen stedet for dig, der vil bruge din krop, dit hoved og din empati.

Læs mere på politiskolen.dk og find os på Facebook.

  • GOTHA udgives af PA Magasiner, Rådhuspladsen 37, 1785 Kbh. V. Tlf: 33472986.