Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vi hjælper unge - uden forventninger og skjulte dagsordener

Headspace under Det Sociale Netværk er et gratis tilbud til unge, som har brug for at tale om både store og små problemer. Alt foregår på unges præmisser, og alle unge kan være fuldstændigt anonyme, hvis de ønsker det.

Mistrivsel, angst eller kærestesorger. De fleste unge oplever bekymringer og problemer i ungdommen, men ikke alle har nogen at tale med, når tankerne slår knuder. Mange unge oplever, at det kan være svært at snakke om problemerne, fordi familien eller vennerne har en mening eller forventning til den unge, og det kan derfor være bedre at tale med nogen, som kan støtte og vejlede uden forudindtagede holdninger. Et af de steder, hvor unge kan få hjælp, er rådgivningstilbuddet headspace. Her kan unge mellem 12-25 år få hjælp og vejledning til alle former for problemer og udfordringer. Her er ingen problemer for store eller små, og unge kan tale om alt fra selvværd, uddannelsestvivl og angst til destruktive tanker, præstationspres og kærestesorger. Alt foregår på de unges præmisser, og alle unge kan være fuldstændigt anonyme. ”Vi lytter til den unge og taler hele situationen igennem. Vi kan rumme deres bekymringer, og her er det helt ok at græde”, siger Susanne Mathiesen, der er Centerchef for Headspace Herning og Billund. Samme udfordringer over hele landet headspace hører under Det Sociale Netværk, som i 2009 blev startet på initiativ fra tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Tilbuddet er inspireret af en australsk indsats af samme navn, som har opnået særdeles gode resultater. headspace har eksisteret i Danmark siden 2013, og i dag er der over 20 headspace-centre med omkring 450 frivillige fordelt rundt i Danmark. ”Vi oplever, at der ikke er så stor forskel på de unges problemer rundt omkring i landet. Mange er ramt af ensomhed, som jo er endnu værre her under Coronakrisen, hvis man ikke kan komme i skole, men omgangskredsen opdager måske slet ikke, at de unge er ensomme, for de har jo skolen, familien og måske sport, men mange føler sig udenfor, fordi de synes, at de ikke er lige som de andre, og her kan vi måske hjælpe, fordi vi ikke har nogen aktier i de unges liv, og der er ingen magtposition imellem os og den unge. Vi er hverken forældre eller lærere”, påpeger Susanne Mathiesen.

Sårbare under Coronakrisen Under Coronakrisen, hvor det ikke har været mulig med fysiske møder, har headspace oplevet en markant stigning i henvendelser fra unge, som er bekymrede og ensomme. De er usikre på fremtiden og frustrerede over den sociale isolation. ”Mange unge er ekstra sårbare under Coronakrisen. De er bekymrede over hele situationen, måske ikke så meget selve sygdommen, men mere hvad der kommer til at ske med dem selv og med samfundet. Så vi forsøger at tale med dem og få sat nogle ord på bekymringerne”, fortæller Susanne Mathiesen og tilføjer, at det er meget naturligt, at unge er mere sårbare under Coronakrisen. ”De er jo født i det samfund, vi kender. De har ikke oplevet andet og er derfor ikke så omstillingsparate, når de faste rammer i skolen er væk og man fx ikke ved, hvordan man skal til eksamen. Uvisheden er derfor sværere for unge, mens vi andre måske bedre kan omstille os til en anden hverdag.

På de unges præmisser Det kan ofte være svært at overskue junglen af specialiserede tilbud, som det danske velfærdssystem byder på. Hjælpen hos headspace er derfor helt på de unges præmisser. Sammenhæng, tilgængelighed og samarbejde på tværs er derfor nøglen til at hjælpe unge, som kæmper med modløshed, kaotiske tanker eller andre problemer. Hele grundtanken i headspace er, at de unge er eksperterne i deres eget liv. Det allervigtigste i headspace er derfor at lytte, påpeger Susanne Mathiesen. ”Det er den unge, som styrer samtalen. Vi har ingen mål om at bringe den unge et bestemt sted hen. Det hele foregår på de unges præmisser, så de bliver set og hørt. Vi er ikke behandling eller terapi, men vi håber, at den unge har det bedre bagefter”, siger Susanne Mathiesen og tilføjer, at det altid er den unge, der bestemmer forløbet. ”Et samtaleforløb vil altid blive planlagt i samarbejde med den unge. Det vil sige, at hvornår og hvor ofte, vi mødes, er helt op til den unge. Det vigtigste er, at vi mødes, når den unge finder det nødvendigt”, siger Susanne Mathiesen. Ud over samtaler på et af centrene tilbyder Headspace også chat- og telefonsamtaler.

Kendte ansigter

Ved den første samtale er der altid to ungerådgivere med fra headspace. Årsagen til, at de er to til stede ved den første samtale, er, at den unge får et kendskab til to personer i headspace og derfor altid vil kunne genkende et ansigt i centret. Så hvis den unge kommer uden at have en planlagt samtale, vil han eller hun altid blive taget imod af mindst ét velkendt ansigt.  ”I samtalen vil vi spørge lidt ind til den unge for at lære ham eller hende at kende, og her er det vigtigt at huske, at vi kun spørger, fordi vi er interesserede i at lytte, og den unge kan altid sige fra, hvis der er noget, han eller hun ikke ønsker at svare på. Vi spørger samtidigt for at sikre, at den unge får den rette hjælp. Sammen med den unge undersøger vi, om headspace er det helt rette sted, eller om der findes andre eller supplerende tilbud, som er oplagte i forhold til den enkeltes ønsker og behov. Og man er selvfølgelig altid velkommen i headspace, selvom man også gør brug af et andet hjælpetilbud”, fortæller Susanne Mathiesen og tilføjer, at man kan komme lige så mange gange, man vil. ”Inden den unge forlader headspace første gang, vil vi sammen finde ud af, om han eller hun ønsker en ny tid. I headspace er der ingen regler for, hvor ofte man skal have en samtale. Der er heller ikke noget maksimum på, hvor mange samtaler du kan få, men de fleste kommer en 2-3 gange”.

Samarbejder med specialister

De frivillige ungerådgivere har alle været på kurser, så de ved, hvordan de bedst hjælper unge med diverse udfordringer. De frivillige får også løbende efteruddannelse, supervision og sparring, så de er godt rustet til at tale med unge.  Headspace samarbejder desuden med en masse andre tilbud, så de kan give den unge den bedst mulige støtte og hjælp. Især samarbejdet med kommunerne, specialiserede NGO’ere og regionerne er altafgørende for, at den unge kan få den bedste mulige hjælp. ”Vi tilbyder ikke terapi, og hvis den unge har behov for mere støtte, end vi kan tilbyde, kan vi være brobygger til hjælp hos vores amarbejdspartnere og andre tilbud”, siger Susanne Mathiesen og tilføjer, at der ingen ventetid er i headspace. ”Alle unge er velkomne til at stikke hovedet indenfor til en samtale. Man kan også ringe på forhånd og aftale en tid med én af headspaces frivillige. Og man er selvfølgelig også velkommen til at tage en ven, veninde, forælder eller søskende med i headspace, hvis man er mest tryg ved det. Headspace gør også meget ud af at være synlige i nærmiljøet og sætter fokus på, at det er okay, at man har brug for nogen at tale med. Derfor holder headspace også gerne oplæg på skoler, gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner, og headspace er også ofte med til lokale arrangementer. Flere headspaces har også ugentlige sociale arrangementer, hvor man fx kan komme og spille spil, møde andre unge eller gå til mindfulness-kurser. Og man behøver ikke have været i headspace før – alle er velkomne. Headspace er finansieret af private fonde, satspuljemidler samt de kommuner, hvor headspace har centre. Læs mere om rådgivningen på www.headspace.dk

  • GOTHA udgives af PA Magasiner, Rådhuspladsen 37, 1785 Kbh. V. Tlf: 33472986.