Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Alva Le Febvre

IB101: At være ude af min comfort zone betyder som regel, at jeg har gang i noget rigtigt

iB101 har netop udgivet sit debutalbum ‘Persona Non Grata’, et lo-fi popunivers med soulede elementer og ucensurerede tekster, der blander inspiration fra både Prince og Nicki Minaj i samme åndedrag. Her fortæller han om at formidle seriøse emner med både ærlighed og humor.

Foto Alva Le Febvre

Jeg husker tydeligt mit første møde med iB101s musik. Det er de sidste dage af 2016, Thulebasen har lavet det årlige, infamøse solhvervsmix til Passive/ Aggressive [magasin for dansk undergrundsmusik] og det musikalske udvalg er spraglet som altid - elektronisk og avantgarde blandet med uudgivet Chorus Grant og hemmelige Liss features. Mod slutningen af mixet lyder en fløjlsblød stemme i mine hovedtelefoner, doven og kælen som noget jeg aldrig har hørt før: “You ask me / if I’m mad at you / but I’m mostly just bored / forgot to sell the truth / make it look good for you”. Simple trommer og tamburin slår rytmen an, en let vals, mens klaver og elektrisk guitar tegner nummerets harmoniske konturer. Det lyder både som en gammel Prince demo og som en popballade fra fremtiden, sangen virker så universel i sit udtryk. Jeg kan på ingen måde placere stemmens ophav, men tænker at den her person må have mindst 40 års erfaring som sangskriver. Derfor husker jeg også overraskelsen ved at finde ud af, hvem der står bag: en fyr på bare 17 år, der kalder sig irrelevantbitch101. Efterfølgende har jeg fået lov at følge projektet på nærmere hold gennem pladeselskabet Escho, som udgiver irrelevantbitch101 i Danmark. Min beundring er dog ikke blevet mindre med årene, næsten tværtimod, så samtidig med at skrive dette interview som objektiv journalist må jeg også skrive det som ren og skær fan.

Fast forward til nutiden, 2020. Martin Tangsgaard aka irrelevantbitch101 er 20 år gammel, og d. 15. maj udgav han sit debutalbum ‘Persona Non Grata’. I 2018 præsenterede han sin første EP “Fresh Meat”, som siden er fjernet fra internettet og kun har sat få digitale fodspor. Kort tid efter skrev han kontrakt med et internationalt pladeselskab, som i november 2019 udgav EP’en ‘Lukewarm Singles’ og nu følger det første fuldlængde album bare seks måneder efter. De mange udgivelser på få år vidner om, at musikken flyder i et uafbrudt flow fra Martin Tangsgaard, som har skrevet sange siden han var 12 år gammel. Med lige dele inspiration fra The Emotions og Nicki Minaj er det musikalske univers fyldt med autotune, rumklang, falset fraseringer, rå vokaler, popmelodier, soulet instrumentation - stilen er tæt på umulig at beskrive. Og så skriver, indspiller og producerer han musikken på sin mobiltelefon. irrelevantbitch101 er forkortet til iB101, men betydningen er stadig den samme, og navnet indkapsler på sin egen måde projektet perfekt.

Foto Alva Le Febvre

Ikke fordi Martin Tangsgaard er irrelevant, tværtimod. Hans sange behandler eksistentielle spørgsmål om selvværd, relationer, seksualitet, misbrug, og jeg tager ofte mig selv i at studse over, hvordan man kan lave popmusik om emner, som virker så vedkommende for tilværelsen i 2020. Navnet kommunikerer den selvironi, internetæstetik og det ucensurerede udtryk, der strømmer fra Martin Tangsgaard, både gennem hans musik og når man taler med ham ansigt til ansigt. “irrelevantbitch101 var oprindeligt et brugernavn på ask.fm, en frygtelig hjemmeside hvor folk kan stille spørgsmål og hate anonymt. Jeg var vel 13 eller 14 da jeg lavede det, og siden jeg ikke lagde skjul på at jeg er til mænd, fik jeg en del dødstrusler. På det tidspunkt boede jeg i Malaysia, hvor homoseksualitet teknisk set er ulovligt. Siden da har navnet hængt ved som en slags tongue-in-cheek kommentar til vores online tilstedeværelse.” Det er denne blanding af dyb alvor formidlet med bidende humor, som karakteriserer iB101s udtryk. Ambitiøse sange pakket ind i dårlige memes, tør levering med et glimt i øjet, som gør at jeg - selv efter flere år - kan blive i tvivl om jeg må grine eller græde. En form for millennial nihilisme. Denne vekselvirkning virker helt bevidst for Martin Tangsgaard: “Jeg tror, man har brug for humor og sarkasme, ellers bliver det hele for tungt. Jeg taler jo om meget seriøse ting, og humor tilføjer et ekstra lag, giver en anden kontekst. Mit yndlings eksempel fra det nye album er nok på ‘Spiritual Leprosy’ hvor der er så mange ordspil, blandt andet “y’all bitches need help but I ain’t Octavia” [Octavia Spencer, amerikansk skuespillerinde fra filmen ‘The Help’]. Jeg griner og bliver glad når jeg hører det, det er sjovt fordi det er sandt. Så humor er essentielt!"

Foto Alva Le Febvre

Persona Non Grata

I januar stoppede Martin Tangsgaard samarbejdet med det internationale pladeselskab, og han arbejder igen med fuld kreativ frihed over sit kunstneriske output. Derfor virker albummet ‘Persona Non Grata’ også som en imponerende kraftpræstation, når man læser credits på udgivelsen. Tangsgaard har selv skrevet musik, tekster, indspillet næsten samtlige instrumenter og lavet alt indhold omkring udgivelsen, fra albumcover til musikvideoer. “Persona Non Grata er et bevis på, at man ikke behøver den mest avancerede teknologi eller det dyreste studieudstyr for at lave den musik, man har lyst til. Det vigtige er en følelse af substans og at have noget på hjerte. Jeg kan være pralende og fjollet, lave upassende jokes og virke overvældende i mit udtryk. Men jeg er også intelligent og min arbejdsmoral er ekstremt høj. Nogle gange har det været ude af min comfort zone, men det betyder som regel at jeg har gang i noget rigtigt.” Albummet fortæller historier om udfordringerne ved at være kompromisløs med sit udtryk, og gennem de ti sange reflekterer Martin Tangsgaard over livserfaringer, depression, kærlighed, sex, stoffer, venskab og personlige værdier. Det handler om at tage ansvar for sine egne handlinger og om ydmyghed. Hele albummet præges af iB101s karakteristiske filter, der lægger enhjørninge emojis og glitter overalt, men som aldrig fjerner substansen fra at være så tæt på sandheden, at det næsten gør ondt.

“iB101 er lidt som en karikatur, det er den mest ekstreme version af mig. Der er så meget god popmusik, som er en form for eskapisme, man bliver solgt en fantasi på 3 minutter. Jeg er meget inspireret af folk der er larger than life. Mit største idol er nok Mariah Carey, for mig er hun en af de bedste sangskrivere nogensinde. Jeg relaterer til hende på et dybt personligt plan på grund af de ting hun har været igennem. Som en biracial person kan det være lidt forvirrende når folk har antagelser om din intelligens og din opvækst før de overhovedet kender dig. Mariah får mig til at føle at den, jeg er, er fuldstændig normal. Hun er også et symbol på modstandskraft i forhold til hvordan hun bekæmper patriarkatet, for eksempel overfor hendes eksmand, som var CEO hos Sony. Han prøvede at ruinere hendes karriere ved sabotere og stjæle hendes sange for at give dem til J-Lo. Folk sagde hun var færdig, og så kom hun tilbage med ’Emancipation Of Mimi’. True talent never dies.”

Foto Alva Le Febvre

iB101s fascination af det, som er larger than life, kommer på ingen måde bag på mig. Det farvestrålende univers, det høje tempo, de store følelser og den ligefremme kommunikation signalerer på alle måder, at dette er en artist, som har lyst til at få det meste ud af livet på alle måder. Jeg spørger ham, hvad han håber folk får ud af hans musik:

“Jeg håber, at jeg kan få folk til at føle noget. Det behøver ikke at være godt eller inspirerende, og de behøver ikke være enige i de ting, jeg siger. Men jeg vil gerne skabe en dialog. Jeg hader når noget er tabu, for ofte er det ting vi alle sammen går rundt med, men som ingen snakker om. Hvad er pointen med det? Jeg håber, at min musik kan være andre folks terapi, ligesom den har været min egen. Det er ok at være sur og utilfreds med sit eget liv eller whatever, men man skal stadig huske ikke at være en lorteperson. Tænk på andre mennesker, vær omsorgsfuld og stream ’Persona Non Grata’. Jeg har hørt det skulle være et ok album.” En underliggende alvor toner frem gennem Martin Tangsgaards glimt i øjet. Han fortsætter sine tanker: “Jeg har kæmpet meget med depression og selvskadende tanker, de sidste år har været hårde at være i. Men jeg ser ikke mig selv som et offer, tværtimod har jeg en følelse af at være helt ekstremt stærk, en survivor. Jeg har fantastiske mennesker omkring mig, som har støttet mig gennem det allersværeste, og selvom jeg siger, at jeg er min egen hypeman, er det tydeligt for mig, at jeg ikke kunne have gjort det her uden dem. De er en stor del af grunden til at jeg allerede er i gang med at lave ny musik.” Alle disse tanker og refleksioner præsenteres for mig med ubesværet lethed, og det understreger, hvordan Martin Tangsgaard insisterer på at beskæftige sig lige så åbent med svære emner som med nemmere ting. Det er måske denne dualitet, der startede min store fascination af iB101 tilbage i 2016. Evnen til at formidle det sjove og det alvorlige under en og samme pixelerede paraply af popmusik. Martin Tangsgaard binder selv en sløjfe på sin omtale af den nye musik, han allerede er i gang med at lave, og med det også på dette interview: “Det næste album skal være mere upbeat, for jeg er glad og har lyst til at danse. Jeg er som fugl føniks, der rejser sig fra asken. Men det har været nødvendigt for mig at lave ‘Persona Non Grata’ for at kunne komme hertil. Det føles som et springbræt ind i fremtiden, og jeg er vildt spændt på at se hvor det vil bære hen.”

  • GOTHA udgives af PA Magasiner, Rådhuspladsen 37, 1785 Kbh. V. Tlf: 33472986.