En tommelfingerregel er, at jo længere din uddannelse er, jo højere er din løn, når du er færdiguddannet. Det er en investering at tage en uddannelse, fordi du bruger flere år på studierne, hvor du må klare dig med SU eller indkomsten fra et deltidsarbejde eller studiejob. Modsat er du hurtigt færdig med en faglært uddannelse, og jobsikkerheden er høj, lyder det.

Arbejdernes Erhvervsråd (AE) laver jævnligt prognoser, der viser, hvor stor indkomst man kan forvente i forskellige erhverv over et liv – set i forhold til ledigheden og lønnen.

”Når man tager en håndværksmæssig uddannelse ligger det meste af gevinsten i, at der er meget stor jobsikkerhed, så der er altså stor sandsynlighed for, at du får et job i den anden ende. Der er stor efterspørgsel på faglærte, og vores nyeste prognoser viser, at det også i fremtiden er en gruppe, vi kommer til at mangle mange af,” siger Mie Dalskov Pihl, der er senioranalytiker hos Arbejdernes Erhvervsråd, hvor hun blandt andet laver analyser om konsekvenserne af unges uddannelsesvalg.

EFTERSPØRGSEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT

En af højdespringerne på AE’s liste over livsindkomster er læger, der ifølge Mie Dalskov Pihl altid er en af de højest placerede.

”Det kan være, fordi de måske har forskudte vagter, mange læger har måske også bijob som for eksempel vagtlæge. Omvendt kan man se, at en uddannelse som frisør ligger ret lavt hos os. Det har både noget at gøre med, at lønnen ikke er den største, men også at mange bliver slidt ned af at være i frisørfaget og kommer på sygedagpenge og førtidspension eller må finde et ufaglært job – for eksempel i en børnehave,” lyder det fra Mie Dalskov Pihl.

Det er dog ikke altid, at videregående uddannelser giver højere indkomst end faglærte – for eksempel tjener en mekaniker mindst lige så godt som en pædagog.

Mie Dalskov Pihl understreger, at man selvfølgelig ikke udelukkende skal vælge studieretning ud fra en forventning om en høj indkomst.

”Folk har nogle evner og interesser, og man kan nok ikke lave om på, at det er inden for det felt, man skal finde sin fremtidige uddannelse. Men det kan være en god idé at se på de beslægtede uddannelsesområder, og der vil jeg råde unge mennesker til lige at kigge på, hvordan ledigheden og lønnen er, for det siger jo noget om, hvad for et liv, man kan få,” siger hun.

En ting er dog sikkert: Det kan svare sig at tage en uddannelse – nærmest uanset hvilken én man vælger.

”De seneste prognoser viser, at der på alle typer af erhvervskompetencegivende uddannelser – både faglærte og videregående uddannelser – er større efterspørgsel de kommende år, end der er udbud. Det vil sige, at bare du tager en uddannelse, står du med et af de bedste kort på hånden,” siger hun.

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

Når studiet er valgt, er der også meget, man selv kan gøre for at gøre sig interessant for potentielle arbejdsgivere. Anne-Mette Ravn er administrerende direktør for konsulenthuset Hartmanns, der er blandt Danmarks førende inden for rekruttering, ansættelser og rådgivning tilbage til jobbet. Ifølge hende vil fremtidens jobmarked være langt mere globalt og fleksibelt, hvilket betyder, at der vil være høj mobilitet blandt de jobsøgende – både mellem lande, men også mellem forskellige job. En anden ting, vi skal forberede os på er, at vi skal blive længere på arbejdsmarkedet, og der for første gang vil være arbejdspladser med medarbejdere fra fire generationer.

”Det stiller krav til medarbejdere om, at kunne samarbejde på tværs af generationer og etnicitet. Der bliver behov for, at man evner at skabe relationer og få de bedste kompetencer frem i hinanden, selvom man er vidt forskellige,” siger Anne-Mette Ravn, der mener, at virksomhederne vil gå fra at være lukkede til åbne systemer, hvor et succesparameter vil være adgang til netværk og viden.

”Den succesfulde medarbejder på fremtidens arbejdsmarked er én, der på den ene side evner at tilegne sig og finde ny viden, og på den anden side er i stand til at opbygge et netværk og skabe relationer på tværs af grænser. Derfor er det rigtig smart at begynde at skabe sig et netværk allerede på studiet. Det kan være via studiekammerater, fritidsjob, frivilligt arbejde og sociale medier,” siger hun.