Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

”Jeg kan ikke lide begrænsninger”

Hun er aktuel med singlen ’Overthinking’, som er født af hendes egne indtryk og tanker. Mød den 20-årige sangerinde Roseelu, der blander genrer og nægter at lade sig begrænse.

I en solbadet baggård på Vesterbro bor en ung sangerinde med højt til loftet. Metaforisk og bogstaveligt talt. Oppe af trappen, indenfor døren i den store, lyse stue står en gigantisk hvid sofa, men sæt dig i den, og du vil hurtigt opdage, at det ikke er den, der fylder mest i rummet. Det gør dens ejer. Hun hedder Roseelu.

»Da jeg skal til at putte pitabrødene i ovnen, går det pludseligt op for mig, at jeg sgu da ikke har stegt kødet, og så var jeg bare sådan ej for helvede mand!«.

Ordene vælter ufortrødent ud af Roseelu, der ud af det blå fortæller om gårsdagens fest – en fødselsdagsfest for kæresten David, som hun bor sammen med. Åbenbart glemte Roseelu sin egen tjekliste og derfor også rækkefølgen i køkkenet på peberfrugter, tomater, pitabrød og det kød, der altså skulle steges.

»Men det er jo bare fedt! Nu kan jeg sagtens holde sådan en kæmpe komsammen, fordi jeg lærte af det. Jeg lærte også, at jeg skulle have købt mere dressing, for det kunne de godt lide!«.

Der er en umiddelbarhed ved Roseelu, der gør selv den mest banale fortælling charmerende, men hvordan pokker en samtale er endt i kød og dressing, forvirrer mig. Det skal dog vise sig, at det ikke er sidste gang, der sker noget uventet i den store, lyse stue med den gigantiske hvide sofa.

Roser på Roseelu’s rider

Egentlig sad vi og snakkede om, hvordan musikken altid har været en del af Roseelu’s liv, og hvordan den nu har resulteret i en pladekontrakt med Universal Music og mere end 70.000 månedlige lyttere på Spotify. Fra hun udgav den første single i foråret 2020 til hun for alvor gjorde sig bemærket i både ind- og udland med ’Playing Alone’ kun et år efter, er den 20-årige sangerinde blevet kendt for at blande genrer og udfordre de gængse definitioner af pop, rock og r’n’b.

»Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville synge, og at jeg gerne ville skabe noget«

Hvordan var det at blive signet lige inden corona-lockdown?

»Selvfølgelig var jeg da lidt frustreret over, at jeg ikke kunne komme ud at spille, men det var jo sådan for alle artister. Jeg tænker, der er andre, der er blevet hårdere ramt end mig«, svarer Roseelu, efter vi atter er tilbage på musiksporet. Hun møfler lidt rundt i sofaen og fortsætter:

»Selvom jeg ikke har så meget tålmodighed og altid synes, at tingene skal gå lidt hurtigere, så har det sgu ikke været det værste. Jeg har været i studiet og lavet musik – på den måde kunne jeg jo stadig gøre de ting, som gør mig glad og fylder mig med energi«.

Hvad kan ellers gøre dig glad?

»Blomster! Det gør mig bare sygt glad, at der er blomster omkring mig. Men det har der også altid været i mit barndomshjem, så det tror jeg er en naturlig ting – at man tager lidt med hjemmefra«.

Roseelu er blevet kendt for at blande genrer og udfordre de gængse definitioner af pop, rock og r’n’b. Foto: Universal Music Denmark.

Magi i Luften

Hjemme var de første 17 år af Roseelu’s liv Aabenraa. Hun blev født d. 5. april 2001 og døbt Rosa Frydensbjerg Jakobsen. I 13-års alderen sneg mellemnavnet Lucia sig ind i rækken af navne, og sammentrækningen blev i 2020 til Roseelu. Ikke fordi et kunstnernavn er nødvendigt ifølge sangerinden, men fordi det lige gav mening.

»Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville synge, og at jeg gerne ville skabe noget«, fortæller Roseelu og fortsætter efter et par uddybende spørgsmål:

»Jeg tror, det kommer sig af, at jeg har haft en opvækst, hvor der har været utrolig meget musik, og hvor det hele tiden har handlet om at sørge for, at man har det godt. Musik har hjulpet mig meget, når jeg ikke har haft det godt«.

Der er en tankevækkende forskel på den måde, som Roseelu svarer på spørgsmålene. Hun taler sommetider frit og fremstår nærmest ublu. Andre gange er hun eftertænksom, måske ligefrem forsigtig:

»Og så har det bare været naturligt. Altså, min far sad og spillede ved sit keyboard, og jeg har sunget ’Magi i Luften’ utallige gange«.

Hvor det i dag er kunstnere som fx Jada eller den eksperimenterende FKA Twigs, der inspirerer, var det som barn singer-songwritere og guitarister som James Taylor og Eric Clapton samt den britiske X-Factor vinder Leona Lewis, der fyldte Roseelu’s øregange.

Var det fordi, det var noget dine forældre hørte?

»Det var helt vildt meget, fordi det var det mine forældre hørte«, svarer Roseelu prompte og fortsætter:

»Min far spillede det, han gerne ville spille – og så måtte jeg være med. Det tror jeg har gjort noget godt, for det har lært mig at lave det, som jeg gerne vil. Det har gjort mig god til at sige, hvad jeg har lyst til, og hvad jeg ikke har lyst til«.

»Hvis det føles forkert, er det forkert«

Roseelu sidder ikke længere i den gigantiske hvide sofa, men ligger på det lyse gulvtæppe. Vi taler om nogle af de ting, hun bedst kan lide i lejligheden – blomsterne, sofaen (duh!) og de utallige fund, som hun har gjort sig på Marketplace.

Ville det være fair at sige, der er lidt sønderjysk krejler gemt i dig?

»Det er der 100 procent! Man skal altid have lidt rabat«.

Man kan tydeligvis tage jyden ud af Jylland, for her ligger hun i sin herskabslejlighed i København, men du kan ikke tage Jylland ud af jyden, hvad end det er evnen til at gøre sig en god handel, eller den måde hun med ekstra meget tryk på i’et udtaler et ord som fx ’ind’ på. Noget der igen står klart, da vi snakker om, hvad Roseelu lavede iiinden, hun kom til København for tre-fire år siden.

»Jeg arbejdede i Rema 1000. Jeg har også gået på gymnasiet, men jeg droppede ud efter fem-seks måneder, fordi det bare ikke var mig, og du ved, jeg kan slet ikke…«. Roseelu holder en tænkepause og fortsætter:

»Jeg kan ikke koncentrere mig om noget, som jeg ikke finder interessant. Altså overhovedet. Det er umuligt – og jeg har virkelig prøvet. Det var også sådan, da jeg gik i folkeskole. I matematik endte det fx altid med, at jeg sad og forstyrrede folk. Det var ikke med vilje, men jeg endte som sådan en, der kom til at forstyrre. Og så fik jeg næsten altid lov til at gå over i musiklokalet«.

Så du havde ”matematik” i musiklokalet, men du startede alligevel i gymnasiet…?

»Det var mest fordi, at det føltes som om, det var noget man skulle gøre«.

Hvad sagde dine forældre til, at du droppede ud?

»De vendte det selvfølgelig med mig, men de vidste også godt, at det der skole-noget, det var bare ikke for mig. Altså de støttede op, og så foreslog min mor mig 10. klasse. Det var en god ide, hvis jeg gerne ville i gang igen og tage en HF, så det gjorde jeg faktisk«.

»Jeg ville gøre alt for ikke at være der, og så er det bare heller ikke rigtigt. Du skal altid have en plan for, hvad der så skal ske, men hvis det føles forkert, er det forkert«

Der er mange unge læsere. Hvad vil du sige til dem, hvis de går med samme tanker?

»Altså, hvis der er nogle, der går med samme tanker – at det bare føles forkert, hver gang man vågner, og at man ikke rigtig har lyst til at stå op…«.

Var det sådan du havde det?

»Ja, det var det faktisk. Jeg ville gøre alt for ikke at være der, og så er det bare heller ikke rigtigt. Du skal altid have en plan for, hvad der så skal ske, men hvis det føles forkert, er det forkert«.

»Det er weird det her«

Efter 10. klasse og et job i Rema 1000 rykker Roseelu til København, hvor hun hurtigt møder nogle af de mennesker, hun stadig laver musik med i dag. Men det er ikke kun musikken, som Roseelu får styr på i København. Skal man tro hendes egne ord, var der noget, der var ’weird’, og som 19-årig gik hun så til læge… igen.

»Jeg har altid følt mig meget stresset. Lige meget om jeg skulle i skole, om jeg skulle have tøj på eller om jeg skulle i bad. Sådan stresset over tid. At tid eksisterer på en eller anden måde. Og jeg har været forvirret i sociale sammenhænge – i skolen, i supermarkedet eller til en fest – ift. interaktion med andre mennesker, og hvordan andre mennesker interagerer med hinanden«.

Roseelu taler nærmest lettere end på noget andet tidspunkt i interviewet. Hun vokser til et menneske, der burde have sin egen TED-talk. Det her ligger hende på sinde.

»Jeg tror, det kommer sig af, at jeg har haft en opvækst, hvor der har været utrolig meget musik, og hvor det hele tiden har handlet om at sørge for, at man har det godt. Musik har hjulpet mig meget, når jeg ikke har haft det godt«, fortæller Roseelu. Foto: Universal Music Denmark.

»Jeg går til lægen og siger ’hey, det er weird det her’, og nu har det været sådan her hele mit liv. Jeg kan ikke koncentrere mig, medmindre jeg er interesseret i det, jeg laver, som fx musik, så hvad er der galt? Ikke sådan ’galt galt’, men jeg har brug for nogle svar«.

En anden læge har tidligere luftet social angst for Roseelu, men behandlingen virker ikke, og hun køber ikke diagnosen. Heldigvis sender den nye læge i København hende videre til en psykiater:

»Fordi jeg bankede i bordet. Det er vigtigt, man gør det. Man skal næsten gøre det værre, end det er for at blive sendt videre«, siger hun og fortæller om det videre forløb:

»Jeg har været igennem et utroligt lang udredende forløb, hvor jeg har fået diagnosticeret ADHD og autisme - eller Aspergers. Og det er faktisk rart at kunne konkludere, at det er det her, som det er«.

Mange børn og unge oplever at vente længe, før psykiatrien finder ud af, at de har autisme eller ADHD. Forskning viser, at den lange ventetid kan øge risikoen for bl.a. angst, depression og skoletræthed. Yderligere bliver drenge diagnosticeret med ADHD tre gange hyppigere end piger – ikke fordi piger ikke også har det, men fordi deres tegn bliver overset. Det kender Roseelu også til:

»Den udbredte forståelse for ADHD er jo stadigvæk, at det er drenge, der løber rundt i skolegården og har total meget krudt i røven. Det er ikke mange, der forstår, at det også er hjernen, der er overaktiv, hvilket er det, der oftest er ’problemet’ for piger med ADHD - og drenge selvfølgelig«.

Roseelu beskriver det som at have energi nok for tre men fortæller, at hun samtidig kan være fuldstændig energiforladt, hvis hun fx har haft for mange aftaler på en dag:

»Så skal man have en hviledag, og så er det okay at få fravær. Det føler jeg, der burde være mere forståelse for. Hvis man har nogle forhindringer, som gør, at man ikke kan overkomme den måde som skoler og undervisning er bygget op på, skal der også være forståelse for det«.

Sange til selvforståelse

Roseelu og kæresten Davids lækkert indrettede lejlighed med lyse møbler og blomster i glasvaser ligner et rigtigt voksenhjem. Altså, det ser dyrt ud. Alligevel - midt i en sætning - slår Roseelu en koldbøtte ned fra sofaen. Hun lander med et blødt bump og ligger igen midt på tæppet, denne gang med benene strittende op i luften, mens hun snakker videre:

»Jeg har brug for at sætte ord på de følelser, som bor indeni mig og lade dem komme til udtryk igennem min musik«.

Vi har bevæget os videre i snakken - nogle mere fysisk end andre - og Roseelu fortæller, hvordan hendes musik blandt andet hjælper hende til at bearbejde de mange sanseindtryk:

»Det gør jeg ved at skrive tekster og give følelserne frit løb. For mig er det vigtigt at stå ved alle mine følelser og ikke undertrykke dem, som måske ikke bare er ’happy’«, forklarer hun og bruger sangen ’Playing Alone’ som eksempel:

»Da jeg var barn, følte jeg mig anderledes og lidt mærkelig, fordi jeg havde det bedst i selskab med mig selv og min egen fantasi i stedet for at være sammen med legekammerater. Igennem skriveprocessen fandt jeg frem til en dybere selvaccept og selvforståelse«.

»Jeg ønsker at bidrage og inspirere til, at vi hver især finder ud af, at vi er helt perfekte og unikke, præcis som vi er og med alt, hvad vi indeholder af følelser – både de lyse og de mørke«

I sangen ‘POV’ synger du: ’I’m sick of me, I want to take a walk in your shoes’. Hvor kom den ide eller følelse fra?

»Jeg er sikker på, at vi alle har dage, hvor vi ikke føler os helt på toppen. Når jeg har det sådan, kan jeg godt tage mig selv i at tænke, hvordan det mon er, at være X, Y eller Z person for en stund. En af dem, som ser ud til at have det godt hele tiden på de sociale medier. Det følte jeg et behov for at komme ud med, og det blev til ’POV’«.

Hvad ønsker du at opnå med din musik og dine tekster?

»At min musik kommer ud til dem, som kan mærke sig selv, når de lytter til den. Jeg ønsker at bidrage og inspirere til, at vi hver især finder ud af, at vi er helt perfekte og unikke, præcis som vi er og med alt, hvad vi indeholder af følelser – både de lyse og de mørke«.

Kender ingen begrænsninger

Modsat mange upcoming kunstnere, har Roseelu ikke været på utallige promo tours og stået på alle landets scener. Sådan er det, når man bliver signet lige inden corona-lockdown. Men den 12. marts i år strømmer Roseelu’s sprøde vokal og rock-poppede beats endelig ud af højtalerne i en live version, når hun giver koncert på Ideal Bar i København – noget Roseelu selv glæder sig SÅ meget til:

»Det skal være en kærlighedsfest. Det har jeg i hvert fald lyst til at skabe. Sådan et hjerterum«.

Hvad mener du med det? Altså, hvad kan vi forvente?

»At jeg er springfyldt med energi! Det er nok en god ide at tage tennissko på i stedet for stilletter. Står det til mig skal alle danse og bevæge sig og slå sig fri sammen med mig«.

Slår du også koldbøtter på scenen?

»Det kan godt være, der kommer en lille koldbøtte. Det bliver i hvert fald en vildere version af mig selv, for det hele bliver lukket ud«, siger Roseelu og lover også, at hun til sit første headline show spiller sange, som ikke er udgivet endnu.

Den 12. marts i år kan du høre Roseelu’s sprøde vokal og rock-poppede beats på Ideal Bar i København. Foto: Universal Music Denmark.

160 centimeters overtænker

Hvis du ikke kan vente til liveudgaven af Roseelu, er hun i dag aktuel med en ny single. Den hedder ’Overthinking’ og blander igen genrer, som efterhånden er et trademark for Roseelu.

»Jeg synes, det hele er fedt, så jeg synes, det ville være ærgerligt, hvis ikke man kunne bruge en saxofon, bare fordi man fx bruger en elektrisk guitar. Det er ærgerligt at sætte en begrænsning på musik, som jo bliver skabt ud fra kreativitet«, siger hun og fortsætter efter et yoga-stræk:

»Det ville være en begrænsning på min kreativitet, og jeg kan ikke lide begrænsninger«.

Begrænsninger er næppe det første ord ud af din mund, skal du beskrive Roseelu. Selv siger hun også, at hun drømmer om at skabe minder for sig selv og andre – noget begrænsninger sjældent hjælper på vej.

»Jeg har så meget at sige«, slutter hun af med, efter vi har snakket på flere måder i nogle timer. Men det hele giver mening nu.

Den gigantiske hvide sofa, er ganske vist det første du ser, når du besøger Roseelu, men du forlader den lyse, store lejlighed med visheden om, at der ikke skal mere end 160 cm og en personlighed, der er lige dele ydmyg og larger than life til at overtage et rum – og hvem ved, måske hele musikverdenen…