På politilinjen har man muligheden for at styrke sine svagheder og udvikle sig som person. Undervisningen indeholder følgende komponenter: teambuilding, værdibaseret snak, dansk, styrketræning, cardio og endvidere nogle autentiske politiøvelser, der forbereder en på livet som en rigtig betjent. Der arbejdes både med de fysiske svagheder, men mindst lige så meget med de faglige egenskaber.
For at sikre, at alle kommer i den bedst tænkelige form, har politilinjen allieret sig med de elever som vælger at tage en diplomtræneruddannelse under deres højskoleophold. Således får styrketrænerne til opgave at lægge et specifikt træningsprogram til den enkelte politielev. På den måde får eleverne på politilinjen deres egen personlige træner, som vil optimere deres fysiske form yderligere, og på den måde give hver enkelt politielev mere overskud og bedre forudsætninger til at bestå optagelsesprøven.
Igennem de sidste 15 år har Aalborg Sportshøjskole derfor bidraget til, at rigtig mange højskoleelever har bestået adgangskravene til Politiskolen og fået deres største ønske opfyldt - nemlig at gennemføre politiets optagelsesprøve til Politiskolen og blive optaget på politiuddannelsen. Faktisk optages hele 70-90% af vores elever på Politiskolen efter et gennemført forløb på vores politilinje. Derfor vil et politiforberedende forløb på Aalborg Sportshøjskole være et oplagt forløb i dit sabbatår, hvis du overvejer at søge ind hos politiet.
Samtidig har vi et tæt samarbejde med politiassistenten Michael Palmgren Madsen, som er ansat ved Aalborg Politi. Han tilbyder dig en praktisk og intens undervisning på højskolen, der giver dig et helt unikt kig bag facaden i det daglige virke for en politibetjent. Disse erfaringer kan du bruge i dine overvejelser inden du evt. søger ind på Politiskolen og tager en uddannelse til politibetjent!
Skolen har hjulpet med at realisere min drøm om ansættelse hos politiet. Hvis man vil tage en af de uddannelser skolen udbyder, eller man bare vil have et fedt år, møde en masse nye spændene mennesker, og få en masse oplevelser med i baggagen, kan jeg ikke andet en varmt anbefale Aalborg Sportshøjskole
Jonas, bestået og optaget på politiskolen
Hvad siger tidligere elever som har bestået optagelsesprøverne til Politiskolen?
»Jeg valgte at starte på Aalborg Sportshøjskole for at forberede mig til politiets optagelsesprøve. Min primære målsætning var at blive stærk fysisk, så jeg kunne gå fra den fysiske test med et højt snit. På Politilinjen og højskolen i det hele taget, udviklede og styrkede jeg også min personlighed. Jeg fandt mine stærke og svage sider, og kunne dermed gå til samarbejdsprøve og samtale med et godt værdisæt og uden usikkerhed. Aalborg Sportshøjskole har givet mig en masse oplevelser og venner for livet. Skolen har hjulpet med at realisere min drøm om ansættelse hos politiet. Hvis man vil tage en af de uddannelser skolen udbyder, eller man bare vil have et fedt år, møde en masse nye spændene mennesker, og få en masse oplevelser med i baggagen, kan jeg ikke andet en varmt anbefale Aalborg Sportshøjskole«.
Jonas - Bestået og optaget på politiskolen
»At være elev på Aalborg Sportshøjskole et noget helt særligt! Aalborg Sportshøjskole har nogle fantastiske linjer og undervisere som er utrolige dygtige til det de laver! Jeg gik på politilinjen. Jeg valgte at tage på højskole til at gøre mig klar til politiprøven og skolen har hjulpet mig et skridt nærmere min store drøm om at blive politibetjent. Ikke at glemme alle de minder, oplevelser, venner for livet og erfaringer skolen kan tilbyde«.
Alberta - Bestået og optaget på politiskolen
Læs mere om Aalborg Sportshøjskole og deres forskellige linjer her.