Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

FOTO: PHILIP RESEKE

Kollegielivet på første klasse

Glem alt om små, kedelige værelser og fællesbad. Tag i stedet med indenfor i et topmoderne kollegium, der gør alle fordomme om bofællesskaberne til skamme.

Jeg kigger op på den store cirkulære bygning, som ikke umiddelbart ligner et kollegium. DR-byen, der ligger klos op ad den runde bygning, minder mest om en bygning, der har haft sin storhedstid og nu står i skyggen af det syv etager høje Tietgenkollegium i Ørestad, København. Jeg troede, at alle kollegieejendomme var gamle, halvslidte bygninger, som ikke rigtig tilbød meget mere end en seng og varme, men Tietgenkollegiet er meget mere end det, og det minder mere om et hotel end et kollegium.

Ved nummer 14 møder jeg en af beboerne Alex Berkfors, der er 23 år og medicinstuderende på Københavns Universitet. Han lukker mig ind i den store cirkulære gård. Kigger man op langs bygningens træbeklædte mure, kan man i alle retninger se studerende, der i fællesskab knokler med madlavningen i de forskellige køkkener. Vi tager elevatoren op til sjette sal og går mod køkken 14.6.

På Tietgenkollegiet bor der 400 studerende. Beboerne er delt op i afdelinger, som kaldes køkkener. Der bor 13 studerende i hvert køkken, og heraf skal mindst én være udvekslingsstudent. Fællesskabet går på tværs af køkkenerne, men man opbygger et særligt forhold til de beboere, man deler køkken med, da det er de mennesker, man bruger mest tid sammen med. Beboerne har også glæde af en række fællesrum, blandt andet en biograf, fitnesslokaler, musiklokaler og et pool-rum, som er spredt ud over de forskellige afdelinger.

HVERDAGSFÆLLESSKABET

Vi går ad gangen hen til det køkken, som Alex Berkfors tilhører. Jeg kigger ud mod gården gennem de store glaspartier og iagttager et øjeblik de andre beboere på den modsatte side. Herfra ligner de myrere, som i rivende hast arbejder for at få føde på bordet.

Duften af mad bliver kraftigere, og lyden af smør, der steges på panden, bliver tydeligere. Vi bevæger os rundt om et hjørne og træder ind i det store åbne køkken.

Nogle laver mad, nogle ser TV, og en enkelt beboer sidder og læser ved spisebordet.

Naya Nord hedder hun og er, med fire år på kollegiet, en af de, med hendes egne ord, gamle beboere på kollegiet. Hun er 24 år og studerer Global Studies på Lund Universitet i Sverige. Jeg spørger Naya, hvordan det egentlig er at bo på et kollegium.

”Jeg tror, at det kommer meget an på, hvem man bor sammen med. Når man bor på et kollegium, forpligter man sig til at tage aktiv del i fællesskabet,” fortæller hun.

Overfor sidder Rune Nedergaard på 20 år, der studerer Statskundskab på Københavns Universitet. Rune Nedergaard har boet på kollegiet i tre måneder, og han nikker genkendende til, hvad Naya Nord siger.

”Jeg tror også, det er vigtigt, at man udnytter fællesskabet. Jeg er lige flyttet ind, men jeg vil gerne deltage mere i fællesskabet på tværs af køkkenerne ved at tage aktiv del i nogle af udvalgene,” tilføjer han.

Stemningen er i det hele taget rigtig god på kollegiet. Beboere kommer og går i køkkenet, og en højtaler i hjørnet spiller afslappende toner fra danske Balstyrko.

Alex Berkfors nikker anerkendende til sine bofællers udsagn og arbejder videre med sin risotto, der ifølge ham selv er lidt smagsløs.

KOLLEGIELIVETS UPS AND DOWNS

Alex Berkfors formår at lave en udmærket risotto, og i køkkenet falder vi efterfølgende i snak om det bedste og det værste ved at bo på kollegium. Der er bred enighed om, at det er fællesskabet og det sociale liv, der er det fedeste ved kollegielivet.

”Fællesskabet er helt sikkert det bedste ved at bo her. Du har altid mennesker omkring dig, og man skaber et tæt bånd til ens naboer,” fortæller Alex Berkfors.

”Og så er der selvfølgelig Tour de Chambre,” indskyder Rune Nedergaard.

De andre kigger smilende op og fortæller ivrigt om fænomenet, der bedst kan betegnes som en slags pubcrawl, hvor man pynter sit værelse og inviterer resten af køkkenets beboere til fest.

Vi snakker også om de mindre gode ting ved kollegielivet, og paradoksalt nok bliver der også her talt om fællesskabet.

”En af de farlige ting ved fællesskabet er, at man kan blive socialt doven af at bo på kollegierne. Man er vant til et slags socialt tag selv-bord og glemmer derfor nogle gange at holde kontakten ved lige med andre venner,” fortæller Naya Nord.

De tre studerende rejser sig fra bordet og bevæger sig ud mod værelserne. Det må være nok fællesskab for i aften. I morgen tidlig mødes de igen til morgenmad i køkkenet.

Den høje aktivitet i de andre køkkener er blevet erstattet af en enkelt eller to, der sidder og ser fjernsyn. Mit ophold på det femstjernede kollegium er ovre, og jeg vandrer alene ud i mørket, tilbage til min lejlighed, hvor jeg må affinde mig med fællesskabet fra det nærliggende plejehjem.

Sådam får du plads på et kollegium

Der er kamp om pladserne på kollegierne, særligt i København. Der er lange ventelister, og man bør derfor skrive sig op til et værelse så hurtigt som muligt. Hvis man er sent ude, kan en velskrevet ansøgning og et godt netværk dog ofte være vejen frem til en plads.

Ansøgningen: Skal skille sig ud fra mængden. Kollegierne søger folk, som er engagerede og villige til at deltage aktivt i fællesskabet, så vis det i din ansøgning. Lav eventuelt noget kreativt, som en video, eller opstil din ansøgning på en sjov og anderledes måde.

Netværket: Skal bruges aktivt. Kender du en, som kender en, der bor på et kollegium? Kontakt vedkommende og få personen til at lægge et godt ord ind for dig.

Søg bredt: Søg så bredt som muligt. Oftest vil du kunne få en plads på et af kollegierne lidt uden for København, som tilmed også er billigere. Hvis du ønsker det, kan du efterfølgende søge videre for at få en plads på et af de mere centrale kollegier.

  • GOTHA udgives af PA Magasiner, Rådhuspladsen 37, 1785 Kbh. V. Tlf: 33472986.