Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

FOTO: COLOURBOX

Ungdommen der gjorde oprør

Den 18. maj 2015 er det 22 år siden, der udbrød gadekampe mellem unge og politiet efter folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen 18. maj 1993. GOTHA sætter fokus på, hvad der skete dengang og på forskellige politiske ungdomsbevægelser, der har været siden.

AFSTEMNING OM DET NYE EU

Efter at et meget lille flertal havde stemt nej til Maastricht-traktaten i 1992 og omdannelsen af EF til en europæisk union med langt flere beføjelser, prøvede politikerne at få omdannet folkets nej til et ja. Edinburgh-aftalen, som giver Danmark de fire forbehold i EU-samarbejdet, vi stadig har, skulle derfor til folkeafstemning den 18. maj 1993.

Om aftenen, da det lå klart at den danske befolkning havde stemt ja til at indtræde i det nye EU, udbrød der uroligheder på Nørrebro. Her affyrede politiet 113 skud, og 11 demonstranter blev behandlet for skudsår.

FREDELIG DEMONSTRATION UDVIKLEDE SIG

Antifascistisk Aktion havde på forhånd anmeldt en demonstration på Blågårds Plads samme aften som folkeafstemningen. Her så folk afstemningen på storskærm sammen med forskellige talere og musikoptrædener. Da det var klart, at Danmark nu var med i EU, spredte frustrationen og den dårlige stemning sig til demonstrationen. Selve demonstrationen var fredelig, og de politibetjente, der var til stede, blev sendt tidligt hjem, fordi de ikke opfangede farlige signaler. Demonstrationen blev opløst og kort efter barrikaderede utilfredse unge sig på Nørrebro ved Dronning Louises Bro og lavede efter dem selv en ”EF-fri zone”. Politiet blev sat ind for at opløse barrikaden, men de unge svarede igen med flyvende brosten. Betjentene brugte al deres tåregas og endte med at affyre 113 skud – heraf en stor del direkte mod de unge. Gennem det meste af natten var der gadekampe, og det blev de mest voldsomme gadeoptøjer i København siden anden verdenskrig.

RYDNING AF UNGDOMSHUSET I 2007

I 2006 og 2007 opstod der igen voldelige kampe mellem politiet og de unge. Det skete, fordi Ungdomshuset blev solgt af Københavns Kommune, og de unge mistede retten til at bruge huset, der lå på Jagtvej 69 på Nørrebro. Huset endte hos frikirken Faderhuset i 2001, der i efteråret 2006 bad politiet om at rydde huset. Rydningen blev fastsat til 14. december 2006, men blev senere udskudt. Efter en uanmeldt demonstration den 16. december udbrød der gadekampe mellem de unge og politiet. Her blev der lavet forskellige former for hærværk – brand i containere og smadrede butiksruder. De unge kastede også brosten mod politiet og mindst 300 blev anholdt. Under hele forløbet prøvede de unge at købe huset tilbage fra Faderhuset og Ruth Evensen, men uden held. Den 1. marts 2007 blev Ungdomshuset ryddet og revet ned få dage senere. I dag er et nyt ungdomshus i brug på Dortheavej 61 i København.

Politiske ungdoms­bevægelser 1993 — nu:

  • 1993: Gadeuroligheder efter Danmark har sagt ja til at være med i EU.
  • 2004: STOP NU-kampagnen mod forringelser i uddannelsessystemet.
  • 2006-2007: Besættelse og rydning af Ungdomshuset på Jagtvej 69 på Nørrebro i København.
  • 2010: Unge ta’r ansvar, et samlet intiativ blandt studenterorganisationerne mod SU-forringelser, nedskæringer på uddannelse og mange unge, der står uden arbejde og praktikplads.

Edinburgh-aftalen

Efter 50,7 procent af befolkningen havde stemt nej til Maastricht-traktaten, blev der indgået et kompromis med henblik på, at der skulle stemmes ja til at deltage i EU. Aftalen indeholder forbehold på fire områder:

  • Unionsborgerskab – giver ekstra rettigheder, men erstatter ikke det danske statsborgerskab.
  • Euroen – Euroen erstatter ikke den danske krone som møntfod.
  • Forsvarssamarbejde – Danmark deltager ikke i fredsskabende aktioner, der er ledet af EU.
  • Overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender – Danmark kan ikke deltage i politisamarbejdet og de fælles asylregler.
  • GOTHA udgives af PA Magasiner, Rådhuspladsen 37, 1785 Kbh. V. Tlf: 33472986.