Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

FOTO: SARA LINDBÆK

Hvem fanden er jeg til at give et godt råd?

Seks – med egne ord – pissegode venner danner tilsammen det overdrevet anmelderroste rock-band The Minds of 99. Graver man i tankerne på bandets fandenivoldske forsanger, Niels Brandt, tegner der sig et billede af eksistentielle kolbøtter og en generation, der ifølge ham er midt i en kamp for klarsyn og generelt har fået påduttet alt for mange diagnoser.

Her er bjerge. Jorden er tør og rød. Kaktusser strækker sig stikkende og stædigt mod den uendelige, azurblå himmel. Og hjernedødt dyre biler drøner af sted på de asfalterede, grå veje.

“I København bliver alting efter et stykke tid ens. Den samme lejlighed, de samme mennesker, de samme tanker. Hvis man ikke af og til flytter sig fra hverdagen, ender man med at rende rundt i en zombie-tilstand, hvor man ikke ser tingene for, hvad de virkelig er. For at vågne op og se verden, som den faktisk er, skal man nogle gange have afstand. Det er også sådan, vi laver musik i Minds – det handler om at komme væk fra København, så vi tager ud andre steder i Danmark og skriver.”

Niels Brandt, forsanger for The Minds of 99, befinder sig i Arizona langt væk fra den danske vinters dræberkulde og dystre himmel. Han sidder henslængt i et dunkelt værelse og kun sprækken af lys gennem persiennerne og Fred Perry t-shirten afslører, at Arizonas sol hamrer igennem udenfor.

Udover Niels Brandt består The Minds of 99 af Louis Clausen på trommer, Anders Folke Larsen på guitar, Asger Wissing på bas og brødrene Jacob Bech-Hansen og Mikkel Bech-Hansen på synthesizere og percussion. Men lige nu er bandet spredt for alle vinde. De holder hver især en pause for at lade op til det hektiske forår, hvor de seks barndomsvenner skal turnere land og rige rundt med deres andet – uhyre anmelderroste – album, Liber, som udkom i oktober 2015.

Succesen er dog ikke ny for The Minds of 99. Bandet blev dannet i 2012, og allerede året efter vandt de KarriereKanonen. I 2014 blev den første single ’Det Er Knud Som Er Død’ P3’s Uundgåelige, og siden har priserne og nomineringerne væltet ned over bandet. Tre Steppeulve, to Carl- Priser, Gaffa-Prisen og den famøse åbning af Orange Scene på Roskilde 2015 er bare nogle af de ting, gruppen allerede har som bevis på, at de gør noget helt rigtigt. Bandet begynder deres forårsturné den 8. april og drager ud i landet med ni koncerter. Store Vega blev udsolgt på tre uger, så man var nødt til at lave en ekstrakoncert, hvor salget også går rigtig godt. For det er ikke kun anmelderne, som elsker The Minds of 99 – det gør deres publikum også. Og kærlighed fra publikum er langt det vigtigste, understreger Niels Brandt.

FÆLLESHJERNE

Men hvad er det, de seks medlemmer af The Minds of 99 kan ved forenede kræfter? Og hvad er det for en magi, som kan hypnotisere og euforisere publikum?

For at forstå The Minds of 99 skal man grave ned i den barndom og ungdom, som bandets medlemmer sammen er udsprunget af. For ifølge Niels Brandt er en af bandets centrale styrker nemlig, at de seks har kendt hinanden, siden de var små. De er alle vokset op på Frederiksberg, hvor de som unge knægte mødte hinanden i folkeskolen og på gymnasiet.

“Mikkel, Asger og jeg gik i folkeskoleklasse sammen, og to klasser under gik Jacob. Vi var meget forskellige. Jeg elskede fodbold. Asger og Jacob spillede basket, og Mikkel gad slet ikke sport. Det, der samlede os, var computerspil. Vi sad i timevis og spillede Worms og Warlords på computeren, imens vi lyttede til Absolute Music,” fortæller Niels Brandt og trækker skævt på smilebåndet ved tanken.

Det var også på drengeværelset, at de første gang opdagede Oasis. Inden dem havde bands som Dizzy Mizz Lizzy og Guns’n’Roses med deres ekvilibristiske numre fået musikdrømmene til at virke nærmest uopnåelige. Men det britiske band kunne lide fodbold, og deres sange have tit kun fire akkorder.

“Det var ligesom noget, vi kunne relatere til, og noget vi selv kunne lære at spille,” pointerer Niels Brandt.

Det blev startskuddet til den musikalske opblomstring.

“Lige i starten øvede vi i en vens kælder. Dengang var vi 12 år gamle. Efter et år skaffede Mikkel og Jacobs far et øvelokale, hvor vi havde alt vores gear og kunne spille, når vi ville. Der var nintendo, tv og fucking rodet hele tiden. Det var virkelig svinsk, men der kom altid gæster forbi, og vi havde det grineren. Det var en fucking fed tid,” siger den ufilterede forsanger med en længsel lurende i stemmen.

Senere kom Anders også til, og Louis blev koblet på slænget i gymnasiet. De følgende år spillede de seks sammen på kryds og tværs, hvor Niels, Louis og Asger bl.a. spillede sammen i London. Men det var først, da de seks unge mænd isolerede sig en uge på Fanø, at det hele – med hjælp fra hård sprut, stærk tobak og kemikalier – blev til noget større.

“Vi har kendt hinanden i så lang tid, men der skete noget særligt på Fanø. Den enkelte i bandet kan godt have sin egen mening, men på Fanø var det som om, der blev skabt en fælleshjerne. En fælles bevidsthed som er The Minds of 99,” forklarer Niels Brandt.

AT SPISE LORT OG SKIDE LORT UD IGEN

Når Niels Brandt taler om sine venner og kollegaer i bandet ligger der et lunt smil i krogen af munden, og øjnene bliver blødere. Hengivenheden er tydelig, men den er ikke ensbetydende med fuldkommen ens identiteter. Ifølge forsangeren er det enestående ved bandet nemlig netop forskellighederne og evnen til at skabe ved forenet kraftanstrengelse – det er også den måde, de arbejder med musikken.

“Vi behandler hver sang som et selvstændigt individ, som skal have hjælp til at vokse op. Det giver et meget afvekslende lydbillede med forskellige stilarter og temaer. For os er hvert anslag et nyt univers, og det bliver behandlet derefter,” fortæller den passionerede forsanger.

Men hvor finder man inspiration til at genopfinde musikken igen og igen? For Niels Brandt kan man ikke sådan lige udpege enkelte, specifikke musiske eller poetiske inspirationskilder. Listen skulle være på over 200, før det dannede et komplet billede. Og desuden er musik et produkt af hele ens liv, mener han.

“Hvis inspirationen kun kommer fra andet musik, er det som at spise lort og skide lort ud igen,” siger han og griner tørt over sin egen allegori, men fortsætter iltert.

“Inspirationen skal komme fra alt, man oplever. Det kan være fra teknologi, som er sin egen form for kunst, eller fra almindelige hverdagsting. Det handler om at tage noget nyt ind, for hvis inspirationen kun kommer fra et lukket kredsløb, kommer der intet nyt ud af det. Derfor kan jeg ikke svare på, hvor inspirationen kommer fra – det er et uendeligt og umuligt spørgsmål at svare på.”

JAGTEN PÅ MONUMENTALE FRIRUM

Når samtalen falder på de dybere aspekter af livet eller skriveprocesserne, kommer ordene fra den karismatiske forsanger som små tornadoer. Lige fra de første ord forlader hans læber, fornemmer man, at her sidder en person, som ikke bare vader tankeløst gennem tilværelsen. Han er kritisk, han stiller spørgsmål, og hans sproglige pletskud afslører, at han gemmer på sit eget selvstændige univers under det kortklippede, lyse pandehår. Et univers fyldt med flyvske tanker, filosofiske overvejelser og fandenivoldske betragtninger. Han tænker over sine svar, for han har ikke forberedt noget på forhånd. Han taler fra et ærlig sted.

Ved spørgsmålet om, hvad The Minds of 99 gerne selv vil opnå med musikken, bliver han stille og den ellers konstante øjenkontakt bliver brudt, imens han kigger ud i lokalet.

“Det er svært bare at sige én ting. Der er så mange ting, vi vil med vores musik. Men til vores koncerter vil vi gerne give folk en masse energi og en følelse af fællesskab – en følelse af, at de hører til og er i sync med os og hinanden. Folk kan gøre og sige, hvad der passer dem til vores koncerter. For os er det nok en jagt efter det monumentale frirum – hvor man er sammen nu og her.”

VÅGNE FRA TÅGEN

Jo længere tid man taler med Niels Brandt, jo mere får man fornemmelse af en intens higen efter frihed og klarsyn. Noget som især kommer til udtryk på bandets anden plade, Liber.

“Imens vi lavede den, havde vi psykotravlt, fordi vi både skulle optræde konstant og samtidig skrive nyt materiale. Fordi vi var så brugte i den periode, og processen var så kaotisk, skulle der meget til, før vi kunne mærke musikken. Derfor er der lagt enormt meget i numrene på Liber, og de er blevet ekstremt stærke og kraftfulde,” siger Niels Brandt og tilføjer:

“Da vi så skrev det nummer, der kom til at hedde Liber, så faldt det overordnede tema for pladen ligesom i hak. Liber - den frie - er manifestationen af et ønske om at komme ud af vores hoveder og begynde at leve et liv, hvor man er mere tilstede og bevidst. At leve med vilje og føle sig fri.”

Men hvordan lever man så et liv, hvor man er fri og mere til stede – det har Niels Brandt lige så svært ved at svare på, som alle os andre.

“Jeg ved fandme ikke, hvordan man gør.” Han tænker. Længe. Og fortsætter:

“Men jeg ved, hvad det ikke er. Det er ikke at sidde og browse de samme hjemmesider og sociale medier. Det er ikke at sidde i en tåge og ikke lytte efter, hvad folk siger. Det er ikke at lave det samme hver dag. Men hvad fanden det er så… Måske når man holder op med at gøre de ting, der i bund og grund irriterer en, så vågner man fra tågen. Det er de ting, sangene på Liber kredser om.”

LYTTER TIL MAVEFORNEMMELSEN

Noget Niels Brandt finder karakteriserende for hele vores generation er den eksistentielle vakkelvornhed. Men selvom vores generation er presset, så tror forsangeren på generationen.

“Vi står over for nogle af de største udfordringer nogensinde, især fordi teknologien udvikler sig eksponentielt, og det gør vi mennesker ikke. Flere og flere har for eksempel behov for at have en diagnose, fordi de føler, at der er noget galt, og der skal findes en grund. Og måske fordi vi er tvunget til at se os selv udefra hele tiden på de sociale medier, og fordi den kritiske stemme i hovedet hele tiden er tilstede,” siger han og fortsætter med overbevisning:

“Men selvom vi konstant skal være hurtigere, bedre, mere konkurrencedygtige, mere omstillingsparate, er jeg slet ikke i tvivl om, at vi nok skal klare det. Man skal bare ikke forhaste sig igennem ting, man ikke gider. Tag ud og rejse, se andre steder, lær dig selv at kende. Det er langt bedre end at give efter for den del af befolkningen og den politiske klasse, som vil have et quick fix lige nu, og derfor vil have mig hurtigt gennem uddannelsessystemet. Det holder ikke i længden.”

Selvom Niels Brandt har mange overvejelser om den grundlæggende tvivl og usikkerhed, så nægter han at give konklusionerne videre som råd til andre unge.

“Jeg tror ikke på gode råd. Jeg har altid hadet, når nogen har fortalt mig, hvad jeg skulle gøre. Og hvem fanden er jeg også til at give et godt råd? Jeg er selv pisseforvirret. Jeg kan bare tale på mine egne og bandets vegne. Hvis man virkelig ønsker en ændring, så er det ens eget ansvar at vågne op og eliminere de ting, som man er utilfreds med.”

Niels Brandt har selv som 32-årig måttet acceptere, at tvivlen altid vil være der. Tankerne om egen eksistens ‘lever jeg nok i nuet’, og ‘får jeg nok ud af mit liv’ er konstante.

“Nogle gange finder man ro i al den tvivl, men den vil altid vende tilbage. For mig handler det om at finde ro i at være uperfekt. At acceptere at man kommer til at være i tvivl resten af sit liv. Og vide at skal man finde igennem tvivlen, skal man lytte mere til sin mavefornemmelse og mindre til, hvad samfundet og de sociale medier fortæller en.”

TO BULLSHIT – OR NOT TO BULLSHIT

Med al den tvivl, hvordan ser fremtiden så ud, når man vender blikket mod The Minds of 99? Her bliver Niels Brandt igen stille og kigger ud i lokalet, hvor et nodestativ troner i baggrunden. For ham lyder en ambition som f.eks. at blive Danmarks største rockband hul. Noget, der kun vil skabe begrænsninger.

“Jeg vil gerne have, at flest muligt mennesker hører vores musik. Jeg vil gerne have, at vi bliver et fucking stort band. Men det er kun, hvis vi ikke skal gå på kompromis med, hvem vi er. Ambitionen er at lave det fedeste musik, vi overhovedet kan. Så for os handler det ikke om ét mål – det handler om at skabe noget ægte og ikke gå på kompromis med os selv,” siger han.

Så hvad er svaret på, hvad der gør The Minds of 99 til noget særligt? Måske er det fordi, de seks har kendt hinanden siden dagene med nintendo og svinske øvelokaler – men hvad enten man læser om The Minds of 99, hører deres musik eller taler med Niels Brandt, får man en fornemmelse af noget autentisk, noget ægte. Og måske er det dét, som deres publikum bliver tryllebundet af. Fordi generationen af fans i dag har en meget fintfølende ‘bullshit-detektor’.

Og med The Minds of 99 er der ikke noget bullshit.

Forsanger Niels Brandt om bandets medlemmer

Anders Folke Larsen, guitar

Anders er den i bandet, som elsker det at spille allermest. Uanset hvornår man ringer, er han altid klar på at jamme. Det er sgu en drivkraft, som river os andre med.

Asger Wissing, bas

Asger er gulvtæppet, som får stuen til at hænge sammen. Han er virkelig god til at få folk til at forstå hinanden og mægle imellem mennesker.

Jacob Bech-Hansen, synthesizere og percussion

Jacob har noget magisk og genie-agtigt over sig. Han er altid glad, og det skaber en særlig vibe. Og så har han en rigtig god mavefornemmelse for, hvornår musikken fungerer.

Louis Clausen, trommer

Louis har bibeholdt en ‘sense of wonder’. Han har et barns entusiasme, og det er enormt smittende. Det er en egenskab, som jeg synes, mange desværre mister.

Mikkel Bech-Hansen, synthesizere og percussion

Mikkel er sindssygt teknisk begavet. Hacker-typen, der kan fikse alt. Det er også ham, som har skabt vores grafiske udtryk. Og så har han opgivet sit hovedinstrument, trommerne, for bandets skyld.

  • GOTHA udgives af PA Magasiner, Rådhuspladsen 37, 1785 Kbh. V. Tlf: 33472986.