Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

FOTO: COULOURBOX

Pas på - superheltinderne kommer!

Flere og flere superheltinder har fundet vejen til det store filmlærred. Det spejler samfundets stræben efter ligestilling mellem kønnene, og det giver små piger andre drømme end den om prinsen på den hvide hest.

Kvindelige figurer i film er ofte hjælpeløse prinsesser eller seksualiserede heltinder. Se bare på Tornerose, der bogstaveligt talt bare venter på, at prinsen på den hvide hest skal komme forbi og redde hende. Og se på Tomb Raiders Lara Croft, som ikke efterlader meget til fantasien.

»Sådan har det været i mange år,« siger filmforsker Peter Schepelern.

»Der har altid været en klar fordeling af opgaverne mellem kvinder og mænd i fiktionen. Det var Odysseus, der tog ud på de store bedrifter, mens hans kone ventede derhjemme. Det er en grundlæggende stereotyp, at den udfarende protagonist i fiktionens verden er en mand, og det efterlader kvinden som et passivt offer. Se bare på Tarzan og Robin Hood. Her må Jane og Lady Marian også vente på, at helten kommer og klarer ærterne,« siger han og fortæller, at fiktionen på den måde blot afspejler vores kultur. Og hvis ikke den kvindelige figur er hjælpeløs og passiv, så er hun aktiv, men til gengæld også seksualiseret og på nogle områder reduceret til et objekt.

SUPERKVINDENS INDTOG

Men der er så småt ved at ske noget. Det amerikanske produktionsselskab Marvel Comics har fået indtil flere kvindelige superhelte ud, som ikke ligger under for deres mandlige sidestykker. Her kan nævnes Marvels kvindelige Thor, Spider-Gwen og Storm, og herhjemme valgte Stig Larsson i sin Millenium-trilogi at bytte de traditionelle roller om, så den virkelige helt er en kvindelig hacker ved navn Lisbeth Salander. Hun ligger i den grad ikke under for nogen mand, og hun er heller ikke i traditionel forstand objekt for noget begær. I 2012 blev Pixar og Disneys figur Modig til. Og hun gør også op med den traditionelle tankegang. Den rødhårede prinsesse nægter at passe ind i skabelonen for en ’rigtig prinsesse’. Med de populære film Hunger Games har vi fået Katniss, der heller ikke passer ind i stereotypen som den hjælpeløse eller seksualiserede kvindelige figur. Hun er sin egen og til nogle tider ret klodset.

DET FEMINISTISKE BUDSKAB

Peter Schepelern har to forklaringer på, hvorfor opblomstringen af kvindelige superhelte pludselig er sket. Den første handler om kønsroller. For som så mange andre steder i samfundet har feminismen fået sit indtog, og det afspejles i fiktionens verden.

»Det kan ikke nytte noget, at vi i vores avancerede vestlige samfund ikke lader kvinder have de samme muligheder og chancer som mænd. Lad os lave nogle film, hvor vi ikke har kvinderne siddende passive. Lad os lave dem til udfarende skikkelser, tænker filmverdenen,« siger han og henviser til, at filmindustrien på den måde blot afspejler den generelle samfundsudvikling.

»Når Hunger Games bliver populært, er det ikke, fordi Hunger Games opfandt den aktive superheltinde. Filmene trykker på nogle knapper, som befolkningen i forvejen godt kan lide,« siger Peter Schepelern. Han fortæller, at de kvindelige figurer kan give små piger noget andet at gå op i end ’far, mor og børn’ og henviser til en historie om en mor, der var inde med sin datter for at se den nye Star Wars-film, hvor der er to centrale kvindelige figurer. Datteren jublede over filmen, og ifølge Peter Schepelern kan det tyde på, at små piger er trætte af, at deres kvindelige fiktionsfigurers skæbner udelukkende handler om at finde en passende partner, hvor deres brors skæbner på den måde bliver at erobre verden.

»Men det vil samtidig være en overdrivelse at sige, at den lille pige ikke vil giftes og have børn på grund af Star Wars. Man kan mere sige, at filmene giver brændsel til et bål som allerede brænder i samfundet,« siger han.

FORANDRING FRYDER

Den anden forklaring, Peter Schepelern har på, hvorfor kvindelige superhelte bliver flere og flere, handler om, at filmindustrien skal forny sig for at sælge billetter.

»Den gode gamle forandring fryder. I 70’erne begyndte der at komme film med handlekraftige kvinder. Tænk på Alien-filmene og en stor klassiker som Thelma & Louise. Jeg kan huske, at Ritt Bjerregaard var der til premieren af Thelma & Louise, så allerede dengang vidste man, at nu kom der nogle nye ikoniske kvindefilm, hvor kvinderne skulle vise, hvad de dur til,« siger Peter Schepelern.

»Filmindustrien ved, at folk gerne vil have de samme grundfortællinger, men på en ny måde. Derfor vender og drejer de grundfortællingerne. Det nye er, at James Bond og Klods Hans er en pige. Det er en sjov variation, og det sælger billetter. Kuppet i TV-serien Borgen var jo, at statsministeren var en kvinde. Det ville ikke have været det samme, hvis Jens Albinus havde taget Sidse Babetts plads,« siger han.

EVIG JAGT PÅ PRINSEN

Forandringen fryder dog ikke mere end at klassiske romantiske komedier, hvor den kvindelige hovedrolle den ene dag planlægger bryllupper til sin veninde og den anden dag selv står ved alteret, fordi hun endelig fandt prinsen på den hvide hest, til stadighed vil være populære hos den kvindelige del af befolkningen, mener Peter Schepelern. Og derfor vil filmindustrien blive ved med at producere den slags film.

»Selvom det er underholdende at se en kvindelig superhelt udleve sin aggressitivtet, så ved vi godt, at det sikkert ikke er så mange kvinder, der slukker brande og deltager i krigshandlinger, så foreløbig er det mere en symbolsk kamp, der bliver udkæmpet i populærfiktionen. For der er ikke noget, der tyder på, at kvinder bliver trætte af at høre om jagten på den perfekte partner.«

Superheltinder er ikke nyt

Kvindelige superhelte har i tegneserieverdenen eksisteret siden 1940’erne, fortæller Rikke Schubart, filmforsker på Syddansk Universitet. Men dengang gik man ud fra, at det kun var mænd, der læste tegneserier, og derfor blev de kvindelige superhelte som Wonder Woman, Bat Woman og Cat Woman primært skrevet til et mandligt publikum.

»Vi skal helt hen til Harry Potter, før det går op for den konservative filmindustri, at kvinder også er vilde med science fiction, horror og fantasy,« siger Rikke Schubart og fortæller, at man i forbindelse med Harry Potter-bøgerne og senere filmene så et såkaldt ’crossover’.

»Crossover betyder, at man laver bøger eller film til et bestemt publikum, men at det faktisk også er et andet slags publikum, produktionen fanger,« siger hun og fortæller, at man efter Harry Potter-successen lavede Twilight-filmene, som var den første af den slags film, som henvendte sig til et kvindeligt publikum.

»I dag er man mere bevidst om, at der er et stort kvindeligt publikum til science fiction, fantasy og horror,« siger Rikke Schubart.

Vil du se superheltinder?

Rikke Schubart, filmforsker på Syddansk Universitet er vild med film og TV-serier med kvindelige helte. Hun anbefaler TV-serierne Jessica Jones, Supergirl, The Shannara Cronicles og The 100.

  • GOTHA udgives af PA Magasiner, Rådhuspladsen 37, 1785 Kbh. V. Tlf: 33472986.