Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

FOTO: MARK SEBASTIAN/FLICKR

Kropsideal: Sunde kurver hitter

Kendisser som Beyoncé, Kim Kar­dashian og Jennifer Lopez har gjort den sunde, kurvede krop til idealet og flyttet fokus fra mave til bagdel.

Det er 15 år siden Be­yoncé og Destiny’s Child satte udtrykket ’booty­licious’ på dagsordenen med singlen af samme navn, og interessen for den velformede bagdel er kun steget siden.

I dag er det udsultet slanke look ‘heroin-chic’, som i 1990’erne blev båret frem af blandt andre ultratynde Kate Moss, blevet erstattet af ’fitness-slank’, og derfor er der i dag ekstra fokus på at styrketræne og at skabe muskler, såsom den perfekte numse.

Numsetrenden begyndte faktisk allerede at forme sig i 90’erne, da datidens største numseikon Jennifer Lopez hittede på både hitlister og i Hollywoodfilm, men den fik ikke fuldkommen overbevist de unge.

Siden er Beyoncé kommet til og er blevet den måske mest indflydelsesrige kvindelige popsanger.

Og med hende fik de kvindelige former og bagdelen lov til at skinne endnu mere – og også vinde indpas hos de yngre generationer.

Faktisk slog kurverne så meget igennem med Beyoncé, at et billede af Kim Kardashians afklædte bagdel på coveret af magasinet Paper i 2014 blev en af årets største virale begivenheder og ”broke the internet”.

Fitness-slank er for alvor slået igennem, mens 1990’ernes herion-chic er så godt som gået i glemmebogen. Foto: Fitness dk.

FRIGØRENDE TWERK

Også herhjemme er kurverne slået igennem. Drivkrafterne i den succes har bl.a. været rappere som Topgunn og Djämes Braun, der med sange med numsetemaer, f.eks. ”Tilbud” og ”Man kan ikke stole på en pige med en lille røv”, har haft stor del i at fylde både dansegulve og radiostationer med numseglade hun- og hankønsvæsener. Derudover har den nu landskendte twerkdronning Louise Kjølsen haft en klumme i Politiken, hvor hun forklarer, hvorfor den aggressive twerk-dans – hvor hofterne bevæges, så bagdelen vibrerer – føles frigørende, fordi det giver hende en alternativ måde at være kvinde på, hvor der er plads til hendes seksualitet.

”I twerk er der plads til min store, fede numse, mine deller og min appelsinhud. Her bliver aspekter af min krop, som det gængse skønhedsideal fordømmer, værdsat. I twerk får jeg lov til at stå alene i mit udtryk; jeg bliver betragtet, jeg bliver beundret, men jeg oplever også altid en vis ærefrygt hos tilskuerne,” skrev hun.

DANSKE UNGE ER KROPSFIKSEREDE

Ordet twerking landede da også på andenpladsen i Oxford English Dictionarys kåring af Årets Ord i 2013. En direkte følge af at sangerinden Miley Cyrus havde aflivet sit Disney-image med en optræden til MTV Video Music Awards, hvor hun letpåklædt satte bagdelen i frigear og twerkede derudaf til mange amerikaneres store forargelse.

Marina Aagaard, master i fitness og træning og ekstern lektor ved Aalborg Universitet, fortæller, at unge er meget kropsfikserede, så en god figur er i høj kurs.

”Nogle af idolerne, som Beyoncé og Kim Kardashian, har en stor bagdel, og så er det måske særligt interessant for nogen. Udover det, så har den danske ungdom generelt en holdning til, at man primært skal være slank, og så må der godt være en flot bagdel,” siger hun.

Numsens sejrskvinder

  • Jennifer Lopez – brød igennem med sin musik – og sin numse – i slutningen af 1990’erne.
  • Beyoncé – kom, så og sejrede i Destiny’s Child i slutningen af 1990’erne og starten af 00’erne. Gruppen brød i 2005, hvorefter Beyoncé gik solo og fik endnu større succes. Også med udbredelsen af den mere naturlige kvindekrop.
  • Kim Kardashian – ‘broke the internet’ med et gedigent numsebillede i 2014.
  • Kylie Jenner – Kim Kardashians lillesøster har efterhånden overtaget sin søsters numse-succes. Den unge stjernes numse får overlegent meget opsmærksomhed. Bl.a. fra stjernens 60 millioner Instagram-følgere.

Herhjemme

  • Twerk-dronningen Louise Kjølsen slog igennem som dansk twerk-ekspert efter Miley Cyrus havde optrådt med twerk til MTV VMA.

Twerk: Den numsehædrende dans

  • Twerking blev et verdenskendt fænomen i 2013, da sangerinden Miley Cyrus optrådte med dansen på scenen til MTV Video Music Awards.
  • Det er en type dans, hvor en person, som regel en kvinde, isolerer og bevæger sin hofte og numse.
  • Dansen hylder den frodige kvindekrop og viser et alternativ til det normale kvindeideal. Den består på helt basalt niveau af kombinationen af hoftepop, hvor hoften skydes frem og tilbage, og af jiggle, hvor balderne rystes.
  • GOTHA udgives af PA Magasiner, Rådhuspladsen 37, 1785 Kbh. V. Tlf: 33472986.