Vinterens modetendenser: Hop i mormorstrik og kulørte jakker | GOTHA

Vinterens modetendenser: Hop i mormorstrik og kulørte jakker

Skal du være med på vintermoden, så er det hjem og snage i mormors strikke-lager.

Smid din sorte vinterfrakke ud. Lige nu. Eller gem den som minimum inde bagerst i skabet. Denne vinter er sort nemlig no go. Der skal vi holde varmen med knald på farverne.  
 
”Farverigt overtøj har vundet terræn, og særligt de praktiske dunjakker er en god investering, hvis du ønsker at holde dig varm og se smart ud samtidig,” siger modeblogger Marie Jedig.
 
 

Dynejakke med drøn på fra Weekday.

 

Kære, lille mormor

Grove støvler med snører samt groft strikkede vinteraccessories sætter prikken over i’et på vinterlooket anno 2017, lyder det fra modebloggeren. Og det bliver en endnu bedre prik, hvis huen er hjemmestrikket. 
 
”Du skal have lokket din bedstemor til at strikke dig en hue og et par vamsede, tykke sokker - og det er jeg sikker på, hun med glæde gør,” siger Marie Jedig. 
 

Strik-pandebånd fra Becksöndergaard.

 

Flæser, tern og 90’er-stil

Bladrer du gennem modemagasinerne, vil du med sikkerhed støde på tendenser som flæser, tern, masser af røde styles og fuld skrue på 90’er-stilen. Går du all in på det hele, risikerer du hurtigt at blive mere kitsch end cool. Så vælg dine trends med omhu, er rådet fra Marie Jedig.
 
”Trends skal altid overvejes og tilpasses ens egen stil og garderobe; så for mig at se, handler det om at udplukke sine favorittendenser og sætte disse sammen med mere klassiske eller underspillede pieces for et personligt og lækkert look.”
 
 

Marie Jedig

 

Genbrug, genbrug, genbrug 

Selv om du har fået mormor til at svinge strikkepindene, rækker SU’en jo ikke ind i himlen. Så hvordan kan vi komme til at ligne en million denne vinter - uden at bruge en million? Svaret er kort: Tag et smut forbi ”genner’en”.
 
”Da mange af de tendenser, vi ser denne vinter har referencer til fortiden, kan man gøre sig nogle umanerligt gode (og billige) fund i genbrugsbutikker overalt i landet,“ siger Marie Jedig.
 

Måske vil du også læse