Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Når de hvileløse tvinges til at søge ly

Hele verdens musikbranche vendte deres søgelys mod det københavnske rockband Iceage, da de for ti år siden udgav deres debutplade. Ti år efter, med fire plader mere og hvad der føles som en uendelig række koncerter i bagagen, er de tilbage med deres femte udgivelse i en verden, der langsomt åbner igen.

Den syvende maj udkom Seek Shelter, som er den femte fuldlængdeplade af det københavnske rockband Iceage. Det er en plade, der har været næsten fire år under vejs, siden den forrige Beyondless fra 2018. Det lyder ikke af al verdens tid, men for et så aktivt band som Iceage, der de sidste 10 år har levet i verdensturnelivets overhalingsbane, føles det som længe. 2021 er samtidigt også året, hvor Iceage kan fejre 10-årsjubilæum for debutpladen New Brigade, der tilbage i januar 2011 vakte både de danske og internationale musikmediers interesse. New Brigade blev i danske Soundvenue kaldt et album, der vil definere den kommende generation af rock/punkmusik og det vigtigste danske album siden Klichés Supertanker. Også i det velansete amerikanske musikmedie Pitchfork fik New Brigade ros, og scorede som det første danske band kritikerstemplet Best new music.

De dengang 18 og 19-årige drenge fra København repræsenterede noget Danmark ikke havde set længe: En ungdommelige vildskab, frustration, angst og en særlig karakteristisk bandmentalitet og sammenhold. Det ses tydeligt i DIY-videoen til titelnummeret, hvor kutteklædte og fakkelbærende teenagere flakker rundt og laver ravage i mørke afkroge af København. Selv oplevede jeg første gang Iceages brutale, men samtidigt destruktive, livsbekræftende energiudladning kort tid efter udgivelsen til en koncert i en kælder i Aarhus. Lyden var præget af øredøvende, skinger guitarfeedback blandet med et kaotisk rytmisk sammenspil. Koncerten varede næsten tyve minutter og afsluttedes da forsanger Elias Bender Rønnenfelt modvilligt blev eskorteret væk fra scenen af en dørvagt, blødende fra både næse og mund.

»Der har helt sikkert været nogle positive lektioner i det, for man bliver virkelig taknemmelig for det og dem man har omkring sig, såsom at finde ud af, at man kan godt have fyldestgørende liv uden hele tiden at løbe væk til alle mulige steder«

Ti år er nu gået, og Iceage har ikke ligefrem hvilet på laurbærrene. Blot to år efter debuten udkom opfølgeren You’re Nothing (2013) og siden Plowing Into the Field of Love (2014) samt Beyondless (2018). Bandet har for hver plade gennemgået en tydelig forvandling; både rent musikalsk, hvor man blandt andet kan se en udvikling med klaver, strygere, country-inspirerede guitarriffs og langsomme, storladne kompositioner, men også i selve udtrykket. Alligevel er du aldrig et sekund i tvivl om, at det er Iceage, blot i en styrket og fornyet udgave.

I 2021 er Iceage blevet forøget som band i mandtal og består nu udover Rønnenfelt af Johan Surrballe Wieth, Jakob Tvilling Pless, Dan Kjær Nielsen, samt det nye medlem Casper Morilla Fernandez. Umiddelbart er forskellen stor, når man sammenligner nummeret og videoen til den nye single Shelter Song med førnævnte New Brigade. Stemningen er centreret om, hvad der kan karakteriseres som en ceremoniel venskabs- og kærlighedsfejring. Men vildskaben er stadig at finde hos Iceage, som det bevises på den voldsfascinerede single Vendetta, der har Pusher-skuespilleren Zlatko Burić i hovedrollen som narkobaron og byder på linjer som ”Call those shots upon those pricks/ We’re fixing to skin ’em”, der efterfølges af ”Did you earn to belong here / This ain’t no place for a sightseer”.

Få dage efter udgivelsen af Seek Shelter møder jeg forsanger Elias Bender Rønnenfelt til en snak om pladen, og hvordan de har oplevet Corona-pandemiens nedlukning af verden. ”Det er virkelig rart, at man ikke sidder på den længere. Den er ligesom fri,” lyder det, da jeg spørger ind til den nye udgivelse. Men selvom albummet nu er frit, er bandet det ikke helt. Ligesom resten af verden, venter de på, at grænserne åbner, så de kan komme ud på landevejene igen: ”Vi har været vant til at spille mellem 100-150 shows om året og har gjort det de sidste 10 år. Vi har altid været meget på farten, og hvis jeg har haft noget fritid, har jeg haft en tendens til at flygte, fordi jeg har det dårligt i stilstand. Hvis jeg havde et par uger fri, begyndte jeg nærmest at panikke og prøvede at finde ud af, hvordan jeg kunne komme væk.” Det har dog ikke alt sammen været lutter dårligdom, og Rønnenfelt fortsætter: ”Der har helt sikkert været nogle positive lektioner i det, for man bliver virkelig taknemmelig for det og dem man har omkring sig, såsom at finde ud af, at man kan godt have fyldestgørende liv uden hele tiden at løbe væk til alle mulige steder. Når noget bliver taget væk fra en, bliver man ligesom tvunget til at kigge på, hvad man har tilbage. Der har jeg fundet virkelig mange gode ting.”

»Da vi begyndte at indspille, regnede det ned fra loftet og vi måtte sætte spande rundt omkring. Samtidigt havde vi alle følelsen af, at det bliver en udfordring, men det er samtidigt helt perfekt«

Selvom Seek Shelter udkommer i opløbet til, at verden åbner igen, skulle tro, at titlen henviser til det snarligt overståede kollektive påbud om at skulle søge ly, er pladen ikke en Corona-plade. For allerede i december 2019 havde Iceage pladen klar og manglede bare et sted at indspille den. Byen blev Lissabon, hvor bandet tog ned for at optage i 12 dage. Hvorfor det lige skulle være Lissabon, uddyber Rønnenfelt: ”Lissabon har altid været en by, der har haft en underlig tiltrækningskraft på mig. Første gang jeg kom til byen, ja, nærmest da jeg steg ud af bilen, var der er en følelse af, at ”der er et eller andet her”, der er noget gemt man skal opdage” og tilføjer: ”Vi fandt så det her radiostudie fra 60’erne, som jeg blev fuldstændig forelsket i, fordi det er fra en slags falleret Abbey Road-generation, hvor der var højt til loftet og trævægge. Vi havde godt fået at vide, at det ville være lidt smadret, men vi havde ikke forventet, at det ville være i så dårlig stand. Da vi begyndte at indspille, regnede det ned fra loftet og vi måtte sætte spande rundt omkring. Samtidigt havde vi alle følelsen af, at det bliver en udfordring, men det er samtidigt helt perfekt.” Med sig havde Iceage deres faste producer, Nis Bysted, men som fornyelse havde de allieret sig med den legendariske britiske Sonic Boom, der er grundlægger af det famøse kultband Spacemen 3. Sonic Boom, der går under det borgerlige navn Peter Kember, har altid været en musikalsk helt for Rønnenfelt, som fortæller om samarbejdet: ”Vi havde bare en fornemmelse af, at Pete Kembers soniske tommelfingeraftryk kunne sætte et godt aftryk på os. Jeg fandt selv Spacemen 3, da jeg var ung teenager, og det føltes som noget mytisk, der talte til en.” Planen var efterfølgende at færdiggøre albummet og så ellers komme afsted på tour, som tidligere. Sådan gik det bare ikke lige, for; ”kort tid efter vi færdiggjorde pladen og havde givet den titlen, blev vi så alle sammen tvunget til at søge ly.”

Rønnenfelt fortæller om efterfølgende at have fået mange henvendelser fra venner, der troede, at det var en form for ”Corona-plade”. Det er ikke bare titlen, men også flere af temaerne, der virker som et direkte svar på de ting, der sker i verden: ”Jeg tror det er fordi, at vi som mennesker har en tendens til at tage en kontekst og løfte den ned på vores egen realitet. På samme måde, som hvis du har et knust hjerte, så virker alle kærlighedssange som om, at de er skrevet specifikt til dig. Det er meget sjovt, hvordan de her temaer har vist sig at give mening i forhold til det vi ikke anede skulle til at ske i verden. Dermed sagt, er det ikke en plade, vi kunne have skrevet under Corona-nedlukning. Pladen tager udspring fra et sted i verden, hvor det var nemmere at fare vild og fortabe sig i ting.”

Det at fortabe sig i noget kan sammenliges med at glemme sine omgivelser for fuldstændigt at give sig hen til nuet. Netop denne totale indlevelse er flere gange blevet nævnt i forbindelse med Iceages livekoncerter, hvor især Rønnenfelts intense sceneoptrædener minder om en indespærret, rastløs løve i bur, der venter på at hoppe på sit bytte. Dagen før Seek Shelter udkom, spillede Iceage deres første koncert i næsten et år og koncerten efterfølges at en mindre tour rundt i Danmark. Men som alle andre, står de overfor endnu en sommer med en tom koncertkalender, og som verden ser ud nu, bliver det først til næste år, at bandet igen kan turnere verden tynd. Medlemmerne af Iceage har set det meste og spillet på næsten alle tænkelige steder, hvor der er en scene. Derfor spørger jeg, om der er et særligt sted, de glæder sig til at spille igen: ”Vi glæder os til at besøge nogle verdens største byer igen, som New York eller Tokyo. Men vi har et show et sted, der hedder Pioneer Town i USA, som ligger midt ude i ørkenen i en slags western by. Det er nærmest som sådan en biker-bar, der bare ligger midt ude i ingenting og ligner et vakkelvornt og forladt sted fra en gammel film.” Men der er lang tid til 2022 og Rønnenfelt håber at kunne nå, at få stillet sin udelængsel bare en smule hen over sommeren: ”Jeg håber meget på at kunne komme væk og fare lidt vild igen. Så meget som verden nu tillader det. Jeg har skrevet ud på internettet, at jeg vil komme og spille hvor som helst, på folks bar eller baghave. Så lige nu er jeg er i gang med at finde ud af, hvad der kan lade sig gøre. Så forhåbentligt kan jeg bare tage af sted med en guitar og rejse rundt med tog”. Til spørgsmålet om, hvor han ville tage hen, hvis alt åbnede i dag, svares der: ”Jeg har en drøm om at tage til Argentina og tage på tangoklub sent om aftenen. Så måske Buenos Aires.”

»Jeg håber meget på at kunne komme væk og fare lidt vild igen. Så meget som verden nu tillader det. Jeg har skrevet ud på internettet, at jeg vil komme og spille hvor som helst, på folks bar eller baghave«

Hvornår det igen bliver muligt at besøge verdens storbyer, westernbyer og yderpunkter vides endnu ikke, mens trangen til fare vild og få nye indtryk bliver større. Hvad det næste skridt for Iceage bliver, vides endnu ikke, for ”hver gang man ligesom færdiggør de her store projekter, som en plade er, så føler man sig lidt som en vredet karklud, at du har ligesom brugt alt det du havde i dig.” Men som Rønnenfelt siger i slutningen af vores samtale: ”Man skal have noget ind i sig, for at kunne lave noget nyt igen”. Så mon ikke der går mindre end fire år, før det sker.

  • GOTHA udgives af PA Magasiner, Rådhuspladsen 37, 1785 Kbh. V. Tlf: 33472986.