Det gav mig en enormt befriende følelse, som jeg er blevet afhængig af | Side 5 | GOTHA

Det gav mig en enormt befriende følelse, som jeg er blevet afhængig af

Musikken sætter ord på alt det, der rumsterer inde i hovedet på Louis Rustum. Han rapper om kærlighed, er vild med George Michael og mikser alt fra 70’er-disko til brasilianske rytmer ind i sit hiphop-univers. For ingen skal sætte Louis Rustum i en bestemt boks.

Louis Rustums musikalske rødder er plantet i hiphoppen og i den 70’er- og 80’er-pop han husker fra sin barndomshjem.

Indimellem har han bare brug for at lidt komme væk. Trække vejret et andet sted, end han plejer. Ændre arbejdsrutine og rytme. Skifte omgangskreds og miljøer.
 
Sådan har han altid haft det, for hvis man er ét sted for lang tid ad gangen, bliver ens opfattelse af verden ikke udfordret, og det skrumper man lidt af som menneske, mener han.
 
Derfor bor Louis Rustum lige nu på et værelse i Amsterdam i Holland. Det har han gjort i en måneds tid. Han indspiller musik hele dagen, og når han holder fri, tager han ud for at se sig omkring.
 
”Det giver noget til ens liv at have nye ting at kigge på indimellem,” bemærker han.
 
Meningen med det midlertidige ophold i den hollandske hovedstad var egentlig mest at koncentrere sig om at indspille en masse musik, men han har også mødt en del mennesker i musikbranchen, og det har åbnet nogle døre.
 
”Jeg har allerede fået bygget et netværk op hernede. Så må vi se, hvad der kommer ud af det,” lyder det fra den 25-årige musiker, der i begyndelsen af oktober smed to nye singler på gaden i form af ”Like Rivers” og ”What I’m Giving You”.
 
Det er tre år siden, at Louis Rustum for første gang blev beskrevet som en af de mest lovende r&b-artister i Danmark. Hans anmelderroste EP-debut ”Tomorrownite” fra 2014 gik direkte ind som P3s Uundgåelige, og den westcoast hiphop-inspirerede kunstner blev hurtigt kendt for sin blanding af pop, soul og mørk r&b, som passede ind i et musikalsk univers, hvor stjerner som Kendrick Lamar og Frank Ocean normalt opholder sig.
 

"Jeg er kommet til et punkt rent musikalsk, hvor jeg har formet den lyd, som jeg gerne vil have."

 
I foråret udgav han så efterfølgeren ”Classified”, der toppede airplay-charten og blev rost til skyerne af blandt andre Politiken, GAFFA og Soundvenue. En EP, der udstråler stil, varme, originalitet og umiddelbarhed, og som havde referencer til det bedste fra 1970’ernes og 80’ernes disco, r&b og soul.
 
 

Louis Rustum blev for tre år siden udråbt som et af Danmarks største r&b-talenter. I foråret vendte han tilbage med en ep, som begejstrede anmeldere og toppede airplay-charten, og her i efteråret er der kommet fire nye singler fra Rustum.

 
Nu sidder han så i Amsterdam, 25 år gammel og aktuel med tre nye singler, der handler om mennesker, som ikke længere skal være i hans liv, fordi de ikke bidrog med noget godt i sidste ende, og at det derfor er vigtigt at lære at sige farvel.
 
Så hvad så nu, Louis, fristes man til at spørge den engelsksprogede, jyskfødte musiker.
 
”Den vigtigste tid i min karriere er lige nu, fordi der sker så meget. Jeg er kommet til et punkt rent musikalsk, hvor jeg har formet den lyd, som jeg gerne vil have – endnu mere end nogensinde før,” siger Louis Rustum.
 
Tager det lang tid at forme den lyd?
”Ja, hvis man er nysgerrig, og jeg er enormt nysgerrig i forhold til at eksperimentere i studiet. Jeg lytter til meget forskellig musik, og det ender altid med at blande sig sammen. Derfor skal jeg arbejde efter at finde en rød tråd, men når det lykkes, opstår der er et univers, som jeg kan invitere lytteren ind i. For nogle lyttere tager det måske lidt tid at komme ind, men når de er der, har de lyst til at blive længere,” siger han.
 

Studie i en gammel container 

Det er over to årtier siden, at han voksede op i centrum af Aarhus med sin mor og sin søster i et hjem, hvor der altid var musik i højttalerne. Louis Rustum husker tydeligt, hvordan sangeren Khaleds 90’er-album ‘Sahra’ kørte på repeat i hjemmet, og hvordan familien dansede festligt rundt til de algeriske toner.
 
Han husker lige så tydeligt, hvordan barndomshjemmets lyd af kunstnere som Whitney Housten, Toni Braxton og George Michael blev parkeret i hans musikalske underbevidsthed, mens han selv var mest til hiphop og r&b. Musikken havde ellers ikke førsteprioritet som barn – nej, det var mere sport og i særdeleshed fodbold, der fyldte.
 
Da han kom i teenagealderen fandt han dog hurtigt et fællesskab i hiphopmiljøet. Han oplevede, at de alle kunne relatere til genren, og derfra blomstrede en lyst og energi til at fortsætte. Da Louis Rustum var 18-19 år, købte en hans venner en container og lavede et studie ud af den på det nedlagte godsbaneterræn, som er blevet et knudepunkt for byens kreativitet og kulturliv.
 
 

Hans musik er blevet kaldt silkeblød, sexet og smooth. Selv siger han om sin lyd, at den er en blanding af mange stilarter og noget, han eksperimenterer meget med. 

 
Det var et af de første studier, han arbejdede i, og da Louis Rustum senere fik et andet studie i Montanagade, hoppede han med egne ord frem og tilbage mellem musikmiljøerne.
 
”Lige pludselig var der en masse aktivitet i gang. Vi lavede sindssygt meget musik. Alle kendte hinanden på kryds og tværs, og der opstod virkelig en synergi og en leg med musikken,” siger han.
 
Du kom fra et helt andet musikalsk hjem og gik årene forinden mest op i fodbold. Hvad blev drivkraften for dig på det tidspunkt i forhold til musikken?
 
”Det var lettelsen ved at lave numrene. At jeg kunne opnå en form for terapi ved at lave musik. Jeg lærte hurtigt, at jeg i musikken kunne sætte ord på ting, jeg ikke kunne udtrykke i samtalen. Det hele kunne blive kanaliseret igennem musikken, og det gav mig en enormt befriende følelse, som jeg er blevet afhængig af. Alt det, der rumsterer inde i hovedet, kan komme ud,” siger han og tilføjer:
 
”Følelsen af at ramme nerven på et nummer – og jeg havde masser af numre, som jeg ramte nerven på i de år – gav mig lyst til at fortsætte med at indspille."
 

Learning by doing

Efter at have huseret under forskellige alias i forskellige hiphop-konstellationer på den aarhusianske undergrundsscene blev Louis Rustum en del af det aarhusianske musikkollektiv Hukaos, som inkluderede blandt andre Karl William, Tais og Thøger. Hukaos, der kan udtales ”who cares”, fik skabt et navn, og da Louis Rustum i 2013 flyttede til København, oplevede han, at karrieren tog mere og mere fart.
 
”Tiden i Aarhus var meget vigtig for mig, fordi jeg fandt ud af, jeg kunne sparke en karriere i gang. Jeg fik en tro på mig selv. Til sidst blev byen dog meget lille, fordi musikmarkedet har sin begrænsning, hvorimod København er en metropol for hele markedet,” siger Louis Rustum.
 

"Jeg har lært det hele ved at arbejde hårdt og lave indspilning efter indspilning. Det er learning by doing."

 
Han har udviklet sig ”enormt meget” som både menneske og musiker siden hiphop-tiden i Aarhus, og i dag har han en helt anden tilgang til verden. Dengang handlede det om at lege med musikken. Det gør det også i dag, men som professionel kunstner handler det i ligeså høj grad om at balancere legen med ny viden og nye indtryk, der kan give et output, fortæller han. Som menneske har han også fået et bredere perspektiv:
 
”Jeg fandt tidligt ud af, hvor vigtigt det er konstant at udfordre ens perspektiv for at lære sig selv at kende og derved være endnu mere tilstede for dem, du elsker. Og for at opnå det, var jeg nødt til bare at sige til mig selv, at jeg intet ved. Med den indstilling bliver jeg altid fyldt med en lyst til at forblive søgende, hvilket resulterer i at jeg opdager flere vinkler af mig selv,” siger han.
 
For Louis Rustum har fællesnævneren i både Aarhus og København hele vejen igennem været den selvlærte tilgang til musikken. Han har lært sig selv at rappe og synge, men han erkender også, at der stadig er lang vej til den måde at synge på, som han gerne vil.
 
”Jeg har lært det hele ved at arbejde hårdt og lave indspilning efter indspilning. Det er learning by doing. Sammen med mine producervenner, der hører til helt andre fragmenter, end jeg gør, har jeg konstant afprøvet melodier og sangstrukturer i de seneste par år, og lige pludselig rammer man noget,” siger han.
 
Hvem er den selvlærte kunstner Louis Rustum så her i 2017?
”Jeg er ikke vild med det spørgsmål, for det putter mig ned i en boks, der er svær at definere. Men jeg vil sige, at jeg er i et centrum af alsidighed og nysgerrighed. Det er de to ord, jeg kan finde frem til. Jeg har grene ud i mange forskellige retninger for, at jeg konstant kan holde en elektricitet omkring min musik.”
 
Dermed er vi tilbage i barndomshjemmet. For efter en musikalsk ungdomsperiode med andre genrer er Louis Rustum i dag tilbage ved den type musik, som hans mor og søster spillede for ham som en lille dreng. Cirklen er sluttet, om man vil.
 
”Når jeg laver musik i dag, hiver jeg forskellige elementer ud af det, jeg finder inspirerende. Eksempelvis har rapmusik tiltalt mig i måden, som teksterne er fremlagt på, og eksempelvis elsker jeg George Michael, fordi der er noget udfordrende og spændende i det udtryk,” siger Louis Rustum.
 
 

Louis Rustum tager ofte væk, når han skal lave ny musik. For tiden er han i Holland, og singlen „Classified“ blev til i Malaga i Spanien.

 
Vil det sige, at du tager dine inspirationskilder og blander det i din egen store gryde?
”Nej, det mere en flydende tilstand af alle genrene, der blander sig sammen i et mix, som er mig selv. Der er måske en rytme i noget brasiliansk musik, en bestemt sangskrivning i Fleetwood Mac eller et danseelement i Fela Kuti. Der er altid forskellig elementer af musikken, der rører ved os og hiver os et bestemt hen, og det er de elementer, jeg hele tiden er i færd med at finde,” forklarer han.
 
Det er ikke kun genren, der har skiftet karakter i løbet af Louis Rustums korte karriere. Også sangteksterne har fået et andet snit, ja, et andet twist over sig. Tidligere handlede hans sange om hverdagsproblemer, men på et tidspunkt blev det ”for indsnævret”, og så bevægede han sig over i at skrive kærlighedssange. Fordi det gav ham den føromtalte befrielse.
 
”Jeg skriver primært om kærlighed til en partner, men også om kærlighed til venner og familie. Det er meget små ting, der kan sætte mig i gang. Det er meget situations- og samtalebaseret. I sangskrivningen kan jeg udfordre mig selv til nå ind til kernen i dele af kærligheden, jeg ikke ved noget om."
 
Er du på vej til at definere din musikalske mission?
”Jeg har mange idéer lige nu. Det er en rejse for mig. Jeg har indspillet meget musik i sommer, og der er mange numre klar. Lige nu er missionen at udgive en masse musik løbende, og selvfølgelig har jeg planer om at lave en plade.”
 

 

Louis Rustum Om ... 

... sit største idol
”André 3000 fra Outkast. Han viste mig, hvor meget man kan lege med musikken, og hvor bredt man kan gå i hiphop. Han har influeret hele vores generation mere end nogen anden, fordi han brød med alle rammer inden for den stereotype rapstruktur. For mig vendte han alt på hovedet, fordi han tog mig altid steder hen, som jeg aldrig forventede. Det var altid uforudsigeligt, hvilket gjorde, at jeg blev nysgerrig og tvunget til at lytte efter.”
 
... sin drømmescene
”Det er oplagt at sige Orange Scene på Roskilde Festival, men den helt store drøm er nok Wembley Stadium.”
 
... sit favoritinstrument
”Klaveret. Jeg kan sammensætte ting på klaveret, men kan desværre ikke selv spille så godt som mine venner, der er fantastiske til det. Jeg kan få min klavermani ud, når jeg hører på dem, når vi laver musik sammen.” 

Måske vil du også læse