Marshall Cecil er op- og nedturenes nye, alternative stemme: | GOTHA

Marshall Cecil er op- og nedturenes nye, alternative stemme:

For to år siden debuterede trioen Marshall Cecil på imponerende vis, da de præsenterede verden for deres genrevævende, alternative popmusik. De høstede store roser fra musikkritikerne, blev booket til Roskilde Festival, og lignede et band, der ikke kunne komme hurtigt nok ud over stepperne.

Marshall Cecil - Foto: Malik Grosos

Men så blev der stille. For Marshall Cecils musik er skabt med et strengt blik indad - og sådan noget kræver tid. Nu er de tilbage med ny musik. Forsanger og sangskriver Daniel Abraham fortæller her, om at bruge musikken som middel til at lære sig selv bedre at kende, også selvom det indebærer både at beskæftige sig med de lyse og mørke sider: 

”Vores musikalske univers har en dynamisk bevægelse der virkelig går op og ned. Det kan høres i både musikken og lyrikken. Jeg har altid haft et lidt forvirrende sind, der bevægede sig sådan - og før vi lavede Marshall Cecil, havde jeg svært ved at regne ud, hvordan jeg skulle overføre det til musik. Fra vi er helt små, får vi forklaret verden, som opdelt i kasser. Enten er du glad, eller også er du trist. Det var først, da jeg begyndte at lave musikken med Marshall Cecil, at jeg virkelig forstod, at mørket og lyset, det gode og det onde, faktisk kan eksistere på én og samme tid – også i musik. Den forståelse har gjort det nemmere for mig selv at navigere i verden – og det er en pointe, vi forsøger at få ud gennem musikken.’’ 

Et opgør med den strenge kassetænkning: 

Marshall Cecils musik lader heller ikke til at gi’ meget for de kasser eller genrer, som vi normalt deler musik op i. Daniel Abraham både skiftevis synger og rapper, som var det helt naturligt, og trioen låner ubesværet fra både rock, R&B, folk og hip-hop. Af DRs P6 Radio blev de kaldt ’et kærlighedsbarn mellem Bon Iver og Kanye West’. 

’’Jeg har dyrket, spillet og levet mig ind i meget forskellig musik. Da vi startede Marshall Cecil, lavede vi det dogme, at vi ikke måtte lade genrer men kun følelser guide os. Jeg mener, at vi er et sted og i en tid, hvor vi ikke længere behøver at lade kassetænkning begrænse os i det omfang, som det har gjort før. Vi bliver nødt til at tænke nyt og være nysgerrige, og det kræver, at vi engang i mellem springer de kasser, vi alle sammen kan putte os selv ned i. Vi er komplekse som mennesker, og jeg tror kasserne til tider kan begrænse os. Vores musik forsøger at åbne op for den tankegang.’’ 

Musikken som terapi: 

Som interviewet skrider frem, mærker man tydeligt Daniel Abrahams trang til at forklare sig, for så derefter at trække sig tilbage. Der er mange tanker og følelser i spil hos frontmanden, når han beskriver bandets musik og idéerne bag - og de væver sig hurtigt ind og ud af hinanden. 

’’Jeg kan somme tider føle mig som en stor indviklet knude, men sangskrivning kan løsne mig op, og gøre at jeg kan se og forstå, delene jeg er sammensat af. Når sangskrivningen går godt – når jeg lytter ærligt til mig selv og går med min intuition – så bliver musikken et terapeutisk rum, hvor jeg både kan forstå mig selv og verden omkring mig bedre. Jeg har altid lyttet til de kunstnere, som tør at tage dem selv hele vejen ind i musikken, så for mig er det helt naturligt, at det er sådan, man laver musik. Derfor er det heller ikke alle og enhver, jeg kan skrive og lave de her sange med. Mit arbejde med Sophus August Tuxen (producer i Marshall Cecil) er et meget personligt samarbejde, hvor han involverer sig lige så meget i sangene som jeg selv. Det skaber en fantastisk eksplosiv, smuk og farlig energi i studiet. Farligt, fordi det nogle gange bliver så personligt og følsomt, at det kan gøre ondt. Det kræver en stor tillid mellem os, for selvom mange af vores sange er storladne og har en stor lyd, så kommer de fra et skrøbeligt og intimt sted.’’ 

Det visuelle univers og fremtiden: 

Marshall Cecil hører til blandt de uafhængige bands, der gør tingene selv. Siden deres første udgivelse har de selv stået for deres musikvideoer, artwork og selvfølgelig musikken. De finder selv deres samarbejdspartnere – og oftest er det nære venner af bandet. 

’’Jeg har været så heldig at have en håndfuld rigtig dygtige kreative venner, der arbejder med film og kunst. Det har været helt naturligt, at arbejde helt tæt sammen med dem. Vores musik kommer jo meget indefra og er ikke rigtig lavet på en allerede udviklet formel, så det kræver, at man arbejder virkelig tæt, og at man tør at sætte sine følelser i spil. Det er et kreativt must for mig. Det visuelle er en stor del af Marshall Cecil, så det er vigtigt at arbejde sammen med folk, som forstår vores univers og har lyst til at løfte det.’’

Til spørgsmålet om hvordan fremtiden ser ud for Marshall Cecil, fortsætter Daniel: 

’’Marshall Cecil er vokset stødt lige siden vi begyndte. Vores første udgivelser viste os, at folk kan mærke vores musik, og siden er det kun gået fremad. Vi bliver ved med at være mere og mere ambitiøse omkring hele vores univers, og vi giver tid til, at kreativiteten kan vokse i takt med ambitionerne.’’

’’Jeg leder hele tiden efter, hvordan vi kan få Marshall Cecil universet til at blive større, stærkere og smukkere, og derfor kommer der løbende nye samarbejdspartnere, der forstår og har lyst til at løfte universet. Det er rigtig smukt at se, hvad man kan skabe, hvis man virkelig arbejder hårdt og løfter i flok. Men det ér hårdt arbejde. I Marshall Cecil gør vi alting selv – selvfølgelig med hjælp fra de mennesker, vi har omkring os, men produktet står alene ansvarligt i vores hænder. Det er hårdt, men i sidste ende det hele værd. Jeg forsøger ikke at spekulere for meget i fremtiden. Jeg kigger på den - og i mit hoved ser den lys ud.’’

Marshall Cecil

Marshall Cecil er en trio bestående af: 

Daniel Abraham (Forsanger/Sangskriver)

Sophus August Tuxen (Producer/Keyboard)

Sebastian Fibiger (Trommer) 

Bandet har i oktober udgivet deres nye single ’Soliloquy (Wouldn’t Feel Alone)’.

Trioen udgiver deres debutplade i foråret 2020 og spiller koncert i VEGA den 14. marts i forbindelse med dette.

Måske vil du også læse