Stjerner i stormvejr - Er der en grænse for hvem der må spille på Roskilde Festival? | GOTHA

Stjerner i stormvejr - Er der en grænse for hvem der må spille på Roskilde Festival?

Cardi B er sigtet for vold, Phil Anselmo for at heile på scenen - men må de stadig optræde på årets festival? Roskildes Program- og divisionschef Anders Wahrén svarer på spørgsmål om, hvor grænsen går.  

Der har de sidste år været en del diskussioner om musikere, der er kommet på kant med loven. XXXTentacion blev anklaget for vold mod sin ekskæreste, Hugo Helmig indlagt for et kokainmisbrug, og i 2016 blev Phil Anselmo fra Pantera set heile til en af bandets koncerter. 

Som Danmarks største fes- tival har Roskilde Festival stor indflydelse på kulturlivet og tiltrækker hvert år tusindvis af helt unge fes- tivalgængere. Vi stillede derfor program- og divisonschef Anders Wahrén spørgsmålet om der en grænse for, hvem der på spille på Roskilde Festival?

Der har før været kritik af festivalen i forbindelse med bookning af kunsterne som Phil Anselmo, da der findes en video fra 2016, hvor han heiler på scenen. Har festivalen retningslinjer, når det gælder booking af kunstnere i forhold til kriminalitet, racisme, vold, stoffer etc.? 

”Vi har ret vide rammer for kunstnerisk frihed, og vi prøver at skille kunsten fra kunstneren i de tilfælde, hvor det kan lade sig gøre. Men der er grænser for, hvad vi vil præsentere, det er bare utroligt svært at nedfælde sort/hvide retningslinjer for, hvad der er tilladt adfærd. Kunsten skal kunne provokere og give stof til eftertanke, og det får den ikke rum til, hvis det bliver for kontrolleret og korrekt.”

 Må man spille på Roskilde Festivalen, hvis man har pletter på straffeattesten?

”I det tænkte eksempel at en musiker begår noget kriminelt og bliver straffet med frihedsberøvelse af den ene eller anden art – det kan jo også være udrejse- eller indrejseforbud f.eks. – så har domstolene taget stilling til straffen, og så vil det automatisk betyde, at de ikke kan optræde hos os. Men efter afsonet straf, bør vi behandle dem på samme måde som alle andre.”

Hvad hvis man er sigtet, men ikke dømt endnu? (Cardi B er fx aldrig blev dømt, kun anklaget for vold).

”Generelt er man jo i de fleste retssamfund uskyldig til det modsatte er bevist, og det gælder også for rappere. Der kan være gråzoner, særligt hvor kunst og handlinger hænger sammen, hvor vi nok vil vurdere, at det er mest hensigtsmæssigt at vente med at præsentere en kunstner til evt. verserende sager er afgjort.”

I det tænkte eksempel at Phil Anselmo (eller en anden kunster) opfører sig racistisk eller voldeligt på scenen, hvad er så proceduren fra Roskilde Festivals side? Skrider man til handling? Eller blander festivalen sig ikke i, hvad der sker på scenen?

”Kunstnere har frihed til at synge, spille, male osv. som de vil. Men de er underlagt samme regler som vi andre og må ikke opildne til vold eller diskrimination og i tilfælde af at det sker, så vil vi gribe ind, ligesom i andre tilfælde, hvor vi mener at vores deltagere er i fare pga. noget der sker under en koncert.” 

Mener du, at I har et ansvar for, at der ikke forgår fx racistiske udtaler på scenen? 

”Vi har et ansvar for, at alle føler sig velkomne og trygge på Roskilde Festival. Det skal vi balancere med den kunstneriske frihed, så godt vi overhovedet kan.”

Roskilde har stor indflydelse på kulturlivet og mange af festivalgæsterne er meget unge mennesker. 

Hvordan vurderer I, om festivalens kan stå inde for musikeren som privatperson? 

”Som tidligere sagt, så mener vi at man i de fleste tilfælde godt kan adskille kunst og kunstner.”  

Har det sat gang i diskussionerne på kontoret? Kan I mærke en stigende interesse for, hvem kunstnerne er udover deres musik?

”Diskussionerne har hele tiden været der, men vi kan godt mærke at der er større fokus på det fra vores omverden end tidligere. Men det har vi ikke noget problem med.”

Disse omdiskuterede artister spiller på Roskilde Festival 2019 

Cardi B: I marts 2019 begyndte en tre år gammel video af Carbi B at florere på nettet.  I videoen fortæller hun om sin fortid som stripper i New York, og hvordan hun tidligere har bedøvet og bestjålet mænd, som ville have sex med hende. 

Hun blev også i 2018 anklaget for vold mod sine søstre på stripklubben Angels Strip Club i New York, hvor de arbejder som bartendere.

Phil Anselmo fra Pantera: I 2015 afsluttede Anselmo en koncert med at heile og råbe ”white power”. Optræden blev filmet og lagt på Youtube. Anselmo var efterfølgende ud og undskylde. 

Han er også blevet anklaget for vold, da han til en koncert slog en person i hoved med en mirkofon, så vedkommende måtte på hospitalet. 

 

Vil du vide mere?

www.roskildefestivalgruppen.dk/

Advertorialen er lavet i samarbejde med Roskilde Festival.

Måske vil du også læse