4 gode råd om, hvordan du træner dit talent | GOTHA

4 gode råd om, hvordan du træner dit talent

De fleste har et eller flere talenter, men hvis du vil drive det til noget større end at være den, der synger for til fødselsdage, eller at tegne superhelte for sjov, skal du dyrke dit talent. Det er der mange måder at gøre på. Her er fire helt konkrete råd fra de professionelle talentudviklere på Talentskolen i Næstved.

Vær ærlig om, hvad du faktisk er godtil

Det kan godt være, du har store skuespillerdrømme om at få hovedrollen i en film, men er det faktisk dér, talentet ligger? Når du begynder at forfølge din drøm, finder du måske ud af, at du hellere vil lægge stemmer på tegnefilm eller arbejde bag kameraet. Eller noget helt fjerde, der intet har med scene- eller filmkunst at gøre. På Talentskolen vil næsten alle på filmlinjen være instruktører når de starter, men så finder de ud af undervejs, at det er endnu sjovere at være filmfotograf eller klipper. Forfatterspirer, der starter med at skrive fiktion og kortprosa ender med at gå journalistvejen, blive manuskriptforfattere på film, eller hopper over på danskfaget på universitetet og bliver brandgode dansklærere i gymnasiet.

Det vigtigste er, at du kan forholde dig ærligt til dit eget talent og være konstruktivt selvkritisk. Og mindst ligeså vigtigt, skal du mærke efter om du virkelig er motiveret. For motivationen og viljen vil få dig i mål.

Så undersøg: Hvad består dit talent egentlig af, og vil du det nok?

Træn dit talent på den rigtige måde

Forskellige kunstarter kræver enormt forskellig træning. Er dit talent noget fysisk, som en sport eller dans eller at spille et instrument, består træningen i færdighedstræning og mange timers øvelse. På Talentskolen træner f.eks. musicaltalenterne på den måde. Kreativt skabende kunstarter som at skrive romaner, lave billedkunst eller måske design kræver i højere grad, at du er åben og undersøgende overfor verden, at du træner din kritiske tænkning og er i stand til at aflæse stemninger, trends og bevægelser i samfundet, for på den måde at udvikle dig som forfatter eller kunstner. 

Men fælles for al træning er motivation, vedholdenhed og disciplin. Én ting er sikkert: du kan ikke springe over, hvor gærdet er lavest. Så hvis du vælger Talentskolen skal du være klar til at lægge tid og energi i det.

Vær glad, når du fejler

Uanset hvordan du træner dit talent, skal du ikke være bange for at begå fejl undervejs. At have et talent betyder ikke, at du har en medfødt evne til at gøre noget fejlfrit fra begyndelsen. Fejl skal fejres, for det er ved at se på dine fejl og analysere, hvad der gik galt, at du langsomt bliver bedre. Hjerneforskning har påvist, at hjernen bygger sig større og bedre, når vi arbejder med vores fejl i stedet for at gemme dem væk og lade som om, de ikke findes.

På Talentskolen arbejder vi meget bevidst med feedback. Du vil få konstant feedback fra dine undervisere, og det er din evne til at lytte til feedback’en og bruge den til at blive bedre, der vil udvikle dit talent. Vi fejrer fejlene, for de er den direkte genvej til udvikling.

Find det rigtige (nørdede) miljø

Dit talent bliver bedst udviklet, hvis du befinder dig i et støttende miljø: Omgiv dig med andre, der nørder med det samme som dig, og øv dit talent i fællesskab med dem. På Talentskolen møder du professionelle mentorer og undervisere, der er der for at hjælpe dig med at udvikle dit talent. De udfordrer, provokerer og opmuntrer dig kærligt. Hvis du går i skole ved siden af, er det vigtigt, at din skole er med på den. I Næstved har Talentskolen et særligt samarbejde med Næstved Gymnasium og HF, så det er muligt at få hele pakken – en ungdomsuddannelse og et talentprogram på én gang.

Der findes flere talentprogrammer i Danmark og Talentskolen er én af dem. Gør dig umage med at finde det helt rigtige sted, der kan skabe de optimale rammer for at udvikle lige præcis dit talent.

Det er nemt nok at stå derhjemme foran spejlet og få at vide af mor og vennerne at du er det skønneste på jorden. Det er nemt nok at være stjernen i den lokale amatørforestilling eller udstille dine malerier på den lokale café. Det er nemt nok at skrive historier til skrivebordsskuffen. Men er du seriøs omkring dit talent, og tør du for alvor drive det til noget stort, så overvej om ikke Talentskolen er vejen frem.

Skolen er skabt til dig

Skolen er skabt til dig, der sideløbende med et arbejde eller en gymnasial uddannelse, vil udvikle dit talent, så du kan komme ind på den videregående kreative uddannelse, du drømmer om. Talentskolen skaber de rammer, der skal til, for at du kan udvikle netop dit talent inden for vores fem linjer: 

  • Skuespil
  • Musical
  • Film
  • Kunst/design
  • Forfatter

http://www.talentskolen.nu/

Måske vil du også læse