Hvad siger du til rejser fire gange om året? | GOTHA

Hvad siger du til rejser fire gange om året?

Convenseo tilbyder arbejde inklusive rejser med alt betalt.

Hos Convenseo er du ikke bare en maskine, men en del af et team, der stræber efter de bedste resultater og fejrer succeserne på bedst tænkelig måde. Hver tredje måned tager de ansatte i Convenseo, der har nået deres mål, nemlig på en rejse til et sted i Europa sammen. Indtil videre har teamet været i Barcelona, London, Prag, Malaga og Amsterdam. Teamet får fede oplevelser, hygger og fester sammen i nogle af de største og mest spændende byer i Europa. Ferierne handler ikke om arbejde, men udelukkende om at have det sjovt sammen og få teamet rystet sammen, og det har selvfølgelig også en positiv effekt på arbejdet, når man kommer hjem igen.

”Da vi startede virksomheden, tænkte vi, at det ville være et positivt og helt unikt tiltag at tage på rejse sammen hver tredje måned – så det besluttede vi at gøre. Det er ren fornøjelse,” siger Lars Topsøe-Jensen, der er stifter af Convenseo sammen med Niels Topsøe-Jensen.

Det skal være sjovt at gå på arbejde, og det er med lige netop det i tankerne, at callcentret Convenseo er grundlagt. Stifterne Lars og Niels Topsøe-Jensen har mange års erfaring fra branchen i store callcentre, men det irriterede dem, at man behandlede den enkelte medarbejder som et nummer og ikke som en person. Derfor startede de et callcenter, hvor der er plads til mennesket bag telefonen – selvom der selvfølgelig stadig er fokus på salg og bundlinje.

Spark døren ind!

Convenseo søger altid nye friske medarbejdere, der har energi og vilje til at sparke døren ind, gøre opmærksom på sig selv og være en del af et ungt, festligt team, der har det sjovt sammen på arbejdspladsen. Jobbet kræver, at man er ihærdig og kan bære ansvaret på sine skuldre, også når man har haft en dårlig dag. 

Jobbet hos Convenseo giver også stærke kompetencer, man kan tage med sig videre i sin karriere. Det er især evnen til at kommunikere, debattere og argumentere, der konstant kommer i spil i løbet af en arbejdsdag. Evner der er guld værd – både i din fremtidige karriere eller på en videregående uddannelse.

Advertorialen er lavet i samarbejde med Convenseo.

Måske vil du også læse