Sådan overvinder du din eksamensangst | GOTHA

Sådan overvinder du din eksamensangst

Hjernen snurrer, håndfladerne er svedige, og skolegangene er forstummet til postapokalyptisk tilstand. Lær at styre angsten, så den ikke styrer dig.

Man kan nærmest smage havefesterne og de varme nætter. Så tæt er de. Men lige inden skal vi synke en gevaldig hårbold: eksamen. Og den kan være rigtig grim for nogen. Eksamenangst er et anderkendt fænomen - og med god grund. Vi bombarderes af krav fra omverdenen, der vil have os til at yde maksimalt. Vi vil ind på drømmestudiet, som har et adgangskrav, der sprænger karakterskalaen, og vi vil for alt i verden ikke have bundkarakter af frygt for, at de andre studerende vil fravælge os til næste gruppearbejde. 


Katharina My Faarup

”Jeg ser, at mange af de nye studerende, som kommer direkte fra gymnaiset, bliver overvældet over den måde, som universiteterne kører eksamenerne på. Det er usikkerheden i, at man ikke kender nogen, og at man står i komplet uvante omgivelser. Derfor afholder vi nu (endnu) et event på studiet om, hvordan man tøjler eksamensangsten,” siger Katharina My Faarup, der studerer teknoantropologi på Aalborg Universitet i København og arbejder hos ingeniørforeningen IDA som studenterkontakt. 

Eventet, som Katharina My Faarup er med til afholde, er langt fra det første af sin slags. Mange universiteter tilbyder forskellige former for hjælp til at overvinde fejlefrygten, og det er et udtryk for, at man ude på studierne er opmærksomme på problemet. Som afslutning får du her et par solide ‘overvind-din-eksamensangst’-råd med på vejen. Herover finder du Katharina My Faarups fem bedste råd.

Katharina My Faarups bedste tips til at tackle eksamensangsten

  • Du skal aldrig overlæse! Det har jeg selv været slem til, og det gør, at mit hovede er totalt info-overloaded, når jeg sidder til eksamen.
  • Find ud af hvilken eksamenstid, som passer dig bedst. Jeg plejer at være på skolen to timer før, mens andre kommer lige før, de skal ind. Det er en smagssag, men det kan bidrage til at give dig ro og overskud.
  • Dit kropsprog kan narre hjernen. Lav en powerpose a la Superman ved tavlen, eller inden du går ind. Din krop udstråler, at du kan klare det, og den hopper hjernen med på.
  • Sørg for at drikke vand, når du har sat dig. Træk vejret dybt. Saml tankerne – og gå i gang. Det lyder simpelt, men det virker faktisk beroligende, og det er hele pointen.
  • Hvis fingrene i frustration danser rundt og piller ved alt muligt, så flet dem sammen og læg dem eventuelt på bordet. Ellers stjæler din nervøsitet billedet for dine geniale guldkorn.

Måske vil du også læse