Fem fede gadgets | GOTHA

Fem fede gadgets

Det er igen ved at være den tid på året, hvor hjernen skal lægges i blød, og du skal til at finde ud af, hvad du ønsker dig til jul. Men er der knas i juleønskemaskineriet, er hjælpen på vej. Her kommer fem fede gadgets.

Få action på film

Få fed video af dine oplevelser! Med et GoPro HERO4 Silver Edition actionkamera kan du optage dine vildeste oplevelser i høj kvalitet. Hav det med, når du går i bjergene i Schweiz, når du kører mountainbike i Sverige, eller når du skydiver i Australien.

Pris: 2.798 kr., www.elgiganten.dk

Personlig træner ved hånden

Hav din personlige træner ved hånden til enhver tid. Fitbit Charge 2-armbåndsuret er sundhedscoachen, der måler din aktivitet, forbrænding, puls og meget mere, og den giver dig et opråb, hvis du sidder stille for længe. Uret kan synkroniseres med computeren og mobilen, så du har det fulde overblik over, hvor sund du egentlig er. 

Pris: 1.249 kr., www.coolstuff.dk

Oplev en ny verden

Virtual Reality er det nye, og du skal da med på moden! Med en Virtual Reality-brille til telefonen kan du gå på opdagelse i andre verdener og få underholdning dagen lang. Denne model, Samsung Gear VR, er til Samsung-telefoner, men de fås til alle slags. 

Pris: 1.199 kr., www.elgiganten.dk

Til lands og i luften

Dronerne er efterhånden alle steder, og det behøver ikke at koste en formue at være med på dillen. Har du stadig det indre legebarn i dig, så prøv SYMA X9 FLY CAR. Her får du nemlig en fjernstyret bil og drone i én!

Pris: 599 kr., www.power.dk

Tag festen med dig

Med Vooni CityRocker kan du tage festen med dig overalt. Tilslut din mobil til højtaleren, der er forklædt som rejsetrolley, via Bluetooth eller ledning, og du kan sørge for musikken til festen på stranden, i parken eller på festivalen.

Pris: 1.295 kr., www.coolstuff.dk

Måske vil du også læse