Når de sociale medier tager overhånd | GOTHA

Når de sociale medier tager overhånd

Børn og unge bruger allerflest af deres vågne timer på digitale platforme og de sociale medier, men den online verden er så ny, at der endnu ikke er faste regler for opførsel. Derfor skal vi være ekstra opmærksomme.

Sociale medier

Vi er hele tiden tilgængelige og kan konstant få kontakt til verden gennem vores computer, tablet eller smartphone. Den digitale udvikling har for alvor taget fat i vores hverdag og særligt blandt unge bliver der joket, fniset, fjollet, datet og mobbet online. På den måde er de sociale medier på meget kort tid blevet en naturlig del af ungdomskulturen – på både godt og ondt. 

Katrine Pedersen er ekspert i kommunikation og medieudvikling og har lige udgivet bogen ’Phono Sapiens – det langsomme pattedyr på speed’, der stiller spørgsmål ved smart-teknologien og dens påvirkning af mennesket. I hendes optik er vi ikke tilstrækkeligt opmærksomme på, hvilke negative konsekvenser unges digitale forbrug kan have for deres sociale udvikling og identitetsdannelse.

”Børn og unge skelner ikke på samme måde, som voksne gør, mellem den digitale og analoge verden. Og fordi de bruger så meget tid online, sker store dele af deres socialisering og identitetsdannelse digitalt,” siger hun. 

Det kan være et problem, for ifølge Katrine Pedersen er unge ikke de digitale eksperter, som vi tror. De ved lige så lidt som voksne, hvordan man skal agere online, samt hvad man kan forvente af andres online-adfærd.

”En amerikanske undersøgelse viser, at stort set alle børn (91 pct.) anvender internettet, inden forældre eller andre ansvarspersoner nødvendigvis har lært dem hvordan. Mange har ikke haft en voksen i hånden, der kan lære dem spille-reglerne på de sociale medier. Sociale medier som Instagram og Facebook indeholder f.eks. et værdisystem – det handler om at ’like’ eller ikke at ’like’. Enten er man ude eller inde. Ligesom det er rart at kende reglerne, inden man spiller Ludo, så har de brug for at kende reglerne på de sociale medier. De skal f.eks. vide, at det ikke nødvendigvis handler om dem personligt, hvis de ikke får nok likes på et billede,” siger hun.

Strategisk selvfremstilling

Når unge ikke kender det online regelsæt, kommer de ofte galt afsted, fordi de tolker de digitale værdisystemer alt for bogstaveligt, mener Katrine Pedersen. 

”Online sprogbrug er enten idealiserende eller kritiserende, og hver gang en ung bliver konfronteret med kritik, lærer vedkommende at blive strategisk i sin selvfremstilling. Risikoen er, at der bliver langt mellem ens egentlige jeg og ens online jeg. Hvis et online jeg er en idealiseret version af det virkelige jeg, vil det føles som et nederlag at være sig selv,” siger hun og fortæller, at det i de grelleste tilfælde kan lede til narcissistiske personlighedsforstyrrelser og depression og i det hele taget skabe et usundt fokus på det ydre.

#udenfilter

Men der er også ved at ske en ny og mere positiv udvikling. Katrine Pedersen har observeret, at unge samler sig i mindre grupper online, hvor de i højere grad kan være sig selv, og hun nævner også fænomenet ’beautiful suffering’, hvor det handler om at fremstille alt det uperfekte og grimme og også den barske del af virkeligheden. 

Ifølge Malene Charlotte Larsen, der har forsket i unges brug af sociale medier som lektor på Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet, kan hashtags som #udenfilter, der i stort omfang bliver brugt af både kendte og ukendte, ses som en modreaktion på det usunde fokus på det ydre.

”Det er en modreaktion på det at fremstille sig selv fra sin allerbedste side. Ved at bruge bestemte hashtags kan unge skrive sig ind i et bestemt værdisystem og nemt signalere, at de tager afstand fra de alt for idealiserede billeder,” siger hun og fortæller, at der blandt unge faktisk er et stort behov for at fremstille sig selv “uden filter” eller som “naturlig”. 

”Der kan være noget befriende i at vise sig frem som morgengrim, med dobbelthage, uden makeup eller i kiksede situationer, fordi det jo er en helt naturlig del af hverdagen,” siger hun og fortæller, at hun er i gang med at undersøge unges fotodelingspraksisser på Snapchat og Instagram. 

”Nogle unge giver her udtryk for, at de ikke orker eller magter Instagram, hvilket kan tolkes som et bevidst fravalg af at skulle performe.”

Få hjælp hos Børnetelefonen

Hvad gør man, hvis man er blevet mobbet, har følt sig hængt ud, eller hvis ens billeder er blevet misbrugt på nettet? Desværre er disse problemer så nye, at der ikke er mange steder at finde hjælp. Men hos Børns Vilkår har de uddannet det personale, der tager telefonen hos Børnetelefonen, i at håndtere den slags problemer. Derfor vil det være et godt sted at ringe hen, hvis man har brug for hjælp.

FOMO

En amerikansk forsker har påvist, at man får et lille angstanfald hver gang, man får en notifikation på sin telefon.

”Og hvis man får 30 notifikationer i løbet af dagen, er det klart, at det kan få negative konsekvenser,” siger Katrine K. Pedersen og henviser til udtrykket FOMO (Fear Of Missing Out), der passer fint med den amerikanske forskers påvisning.

 

 

 

Måske vil du også læse