Bæredygtig dagsorden på højskolerne | Side 5 | GOTHA

Bæredygtig dagsorden på højskolerne

I takt med, at verden bliver mere og mere kompleks, bliver der større behov for landets folkehøjskoler. Højskolerne er i fremgang, og det skyldes ikke mindst, at de tilbyder det frirum, hvor meningen med livet kan italesættes og perspektiveres i givende sociale rammer. Lige nu oplever højskolerne en stigende interesse for bæredygtighed og en tilsvarende bekymring for klimaets tilstand.

På Brenderup Højskole omsættes tankerne om bæredygtighed til praksis. Her et energineutralt off-gridhus, bygget af halm og med egen strømforsyning og spildevandsrensning.

Danmarks grønne tænketank CONCITO har siden 2010 afdækket vores viden om og holdninger til en lang række klimaspørgsmål. I år viser undersøgelsen, at klimaopinion vokser, og at der er en stigende bekymring for klimaforandringerne samt en forstærket erkendelse af behovet for at give den grønne omstilling fuld gas.

Forstærket interesse

Netop bekymringen for klimaforandringerne forstærker tilsvarende interessen for bæredygtige løsninger. Især løsninger der umiddelbart kan omsættes til praksis, så man med det samme kan høste fordelene af en ændret kurs eller nye måder at gøre tingene på. Det oplever man også lige nu på landets højskoler, hvor eleverne efterspørger bæredygtige og miljøeffektive tiltag. Ikke revolutioner, men ting i hverdagen der gør en forskel, og hvor den enkelte elev med en lille adfærdskorrektion kan give sit bidrag til en bedre, mere bæredygtig og sund og ren verden. Klimaudfordringen er med andre ord rykket markant frem på dagsordenen. Og hvor er det et mere naturligt sted i verden at tage handsken op end på landets folkehøjskoler med deres tradition for at tage livtag med de store livsspørgsmål og med deres forpligtigelse til folkeoplysning, livsoplysning og demokratisk dannelse. Her kan man lytte til ungdommens bekymring, iscenesætte en ny virkelighed og handle på udfordringen med kreativitet, entusiasme og en tro på, at vi sammen kan finde nye veje, der løsner den gordiske knude.

Bæredygtighedskonsulent i Folkehøjskolernes Forening Johannes Schønau mærker fra første parket den øgede interesse for bæredygtige løsninger, og den stigende bekymring for klimaet.

- Højskolen er først og fremmest et frirum, hvor man har og får tid til at undre sig. Stille de spørgsmål, man gerne vil have svar på, og derigennem opbygge et solidt livsgrundlag, som man kan trække på gennem hele livet. Det gælder det rent læringsmæssige, man får med hjem, men bestemt også det sociale netværk, man får skabt, og som er en del af DNA’et hos enhver tidligere højskoleelev. Lige nu oplever vi en markant interesse for bæredygtighed, og jeg vil næsten sige, at bæredygtighed er et gennemgående tema i vores hverdag, og i alt hvad vi foretager os. Vi fokuserer meget på økologi og økologiske fødevarer, begrænser madspildet, har flere vegetardage om ugen, og selv rengøringen er bæredygtig. Hertil kommer, at vores elever på eget initiativ har kastet sig over et meget sindrigt og nuanceret system for affaldshåndtering og dermed genbrugspotentialer, fortæller højskoleforstander Ole Dedenroth fra Brenderup Højskole på Fyn.

Sammenhold og engagement

Det er ikke kun Brenderup Højskole, der har sat klimaspørgsmålet på programmet og bæredygtige løsninger i system. Bæredygtighedskonsulent i Folkehøjskolernes Forening Johannes Schønau, kan nikke genkendende til den forstærkede interesse og bekymring for klimaet og oplever, hvordan højskoleeleverne i stigende grad stiller krav til graden af økologi i maden, vegetariske dage og siger nej til oksekød på grund af metangassen fra køerne. Men også nej til flyrejser, når den står på ekskursioner, og et ubetinget ja til genbrug og genanvendelse. Han mærker i høj grad højskoleelevernes vilje til at gøre en forskel, deres lyst til at eksperimentere med livsformerne og handle, så livsstilen matcher ambitionerne på miljøets og klimaets vegne.

- Det er virkelig fedt at opleve det forøgede fokus på at skabe de bedste betingelser for miljøet og klimaet. Ikke bare i snak og teoretiske tåger, men i handling og praksis. Højskolegenerationen er nysgerrig, og den både tør og vil sætte sig selv i spil for at vende udviklingen. Og det at dagsordenen bliver sat nedefra, betyder samtidig et utroligt engagement, et sammenhold og en bevidsthed om værdien af at løfte i flok. Det er virkelig dejligt at opleve og tegner godt for fremtiden. Samtidig bliver samfundet beriget af, at nogle højskoler i dag har udviklet deciderede linjer, hvor man arbejder med og udforsker alternativer til bl.a. energi- og fødevareproduktion, husbyggeri, havebrug og genanvendelse. Det gælder bl.a. højskoler som Vestjylland, Brandbjerg, Egmont, Jyderup og Brenderup, mens andre tilbyder forskellige former for kurser, siger Johannes Schønau.

På Brenderup Højskole er bæredygtighed et gennemgående tema i hverdagen, forklarer forstander Ole Dedenroth.

Profil til tiden

Netop en af de højskoler, der har sat klimaspørgsmålet på undervisningsplanen, er Brenderup Højskole på Fyn. I dag udbyder de tre linjer med fokus på økologi, bæredygtigt husbyggeri og genbrug. Det sker gennem linjerne Permakultur og Økologisk Havebrug, Bæredygtigt Byggeri og Genbrugs Design. 

Brenderup Højskole er en af landets yngre højskoler. Den har internationalt udsyn, og det betyder, at der altid er omkring 10 forskellige kulturer repræsenteret i elevgruppen. Højskolen så dagens lys i 1986. Den blev grundlagt på bølgen af den vesteuropæiske fredsbevægelse under Den Kolde Krig. I dag er profilen ændret og udtrykker den nye verdensorden, hvor klimaudfordringen er nutidens kamplads. 

- Vi startede så småt med at bygge halmhuse for 10 år siden. Der er tale om såkaldte off-grid huse. Altså klimaneutrale huse der selv producerer al den el og varme, de forbruger, opsamler og renser eget drikkevand og sørger for rensning af eget spildevand. Den erfaring har vi nu transformeret ind i en decideret linje, hvor eleverne selv bygger og udvikler husene. Vi startede linjen for to et halvt år siden, og det gælder i øvrigt også vores to andre linjer med fokus på bæredygtighed. Derfor har vi fået en lidt anderledes profil som højskole, men bestemt en profil til tiden og en profil, der gør en forskel, siger forstander Ole Dedenroth.

 

Bæredygtighedskonsulent i Folkehøjskolernes Forening Johannes Schønau mærker fra første parket den øgede interesse for bæredygtige løsninger, og den stigende bekymring for klimaet.

På Brenderup Højskole er bæredygtighed et gennemgående tema i hverdagen, forklarer forstander Ole Dedenroth.

Måske vil du også læse