De danske højskoler fylder 175 år: En tidløs succes | GOTHA

De danske højskoler fylder 175 år: En tidløs succes

Den danske højskolebevægelse har gennem fællesskab og personlig udvikling skabt en sammenhængskraft i samfundet, som har været evig aktuel gennem bevægelsens 175 år.

Folkehøjskolernes Forening

Den danske højskolebevægelse oplever stigende elevtal. 

Det er de færreste 175-årige, som lever i bedste velgående og hvert år får besøg af tusindvis gæster, men det er ikke desto mindre tilfældet for den danske højskolebevægelse.

Den 7. november 1844 slog Rødding Højskole i Sønderjylland dørene op for det første elevhold, og dermed kan den danske højskolebevægelse i år fejre sit 175-års jubilæum. Det sker i et år, hvor 45.000 elever i alle aldre udvikler sig selv og hinanden på landets 73 højskoler. 

”Man møder alle slags mennesker, og det er med til at rykke én, fortæller 25-årige Solvej Teglhus, som i øjeblikket går på Brandbjerg Højskole ved Jelling.

Her er forstander Simon Lægsgaard overbevist om, at højskolernes succes skyldes, at de altid har været aktuelle i deres samtid.

”Jeg tror, at vores popularitet skyldes et eviggyldigt og aktuelt behov for forståelse for andre end en selv. Højskolerne inviterer elever og kursister ind i et dannelsesrum, hvor de mødes på tværs af forskellige verdensopfattelser til gensidig berigelse. Og så bruger vi den tid og skaber det rum, der skal til for at favne livets mest betydningsfulde sider gennem oplevelse og indlevelse, udsyn og indblik, begejstring og fordybelse. Det gør højskolerne tidløse,” siger forstander på Brandbjerg Højskole i Jelling, Simon Lægsgaard.

Dannelse til folket

Tankerne bag den første højskole opstod, da N.F.S. Grundtvig fra 1830’erne udviklede sine idéer om det, der sidenhen er blevet kaldt folkelig dannelse. Den handlede om at give almindelige mennesker indsigt i forhold, der satte dem i stand til at deltage i samfundslivet.

”Højskolerne har altid talt til både hjerner og hjerter. Hele vejen op gennem historien har oplysning både som viden og som livsoplysning udgjort en kerne i højskolernes virke. Det har været et middel til folkeliggørelse, der har skabt sammenhængskraft i vores samfund. Det er den selvsamme folkelige bevidsthed, der danner afsæt for den mellemfolkelighed, vi har så meget brug for i det globale samfund.””, understreger Simon Lægsgaard og tilføjer, at netop fællesskabet er en af grundpillerne i højskoletanken.

”Når man er på højskole, bliver man en del af en dagsorden, der er større end en selv. Vi arbejder med individets dannelse, men det sker altid som en del af fællesskabet, for vi har altid et behov for at spejle os i andre mennesker. Højskolerne dyrker disse mangfoldige møder, hvor man opdager det genkendelige i det andet menneske på trods af forskellene og derved kan bygge bro til det ukendte og skabe nye erkendelser”.

Interesser frem for pensum

Fagene på de danske højskoler er ikke bygget op om pensum og eksamen. De tager udgangspunkt i elevernes interesser og lægger op til debat og dialog i stedet for præstationer og resultater. Det er ifølge Simon Lægsgaard med til at gøre højskolen til et sted, hvor der både er tid og plads til at udvikle den enkelte elev.

”For det første er højskolerne pensum- og reklamefri, og så er højskolen et sted, man ikke skal være, men et sted, hvor man skal have lyst til at være. Det betyder, at højskolerne skaber et rum, hvor alle, både ældre og unge, kan udvikle sig. Her er man tæt på andre mennesker 24 timer i døgnet, og man får i positiv forstand ikke lov til at være i fred. Man bliver i stedet udfordret på sine holdninger, og det er med til at udvikle det enkelte menneske,” påpeger Simon Lægsgaard.

Grænseoverskridende

En af de elever, som er blevet udfordret på sine holdninger, er 25-årige Solvej Teglhus. Hun læser til daglig til kiropraktor på Syddansk Universitet i Odense, men besluttede i sommer, at hun gerne ville have et halvt års pause fra studierne. Hun besluttede derfor at tage et tre måneders ophold på Brandbjerg Højskole.

”Jeg synes, at det var svært i starten at omstille sig fra studierne på universitetet til højskolen. På universitet er der et pensum og en masse ting, man skal, mens man på højskolen kan vælge efter interesse, så det har jeg skullet vænne mig til”, fortæller Solvej Teglhus.

Hun valgte Brandbjerg Højskole, fordi det er en alsidig højskole med mange forskellige fag og retninger. 

”Man møder en masse forskellige mennesker, og det kan da også være grænseoverskridende at være i dialog med nogen, man måske er meget uenige med, men det er også det, der har fået mig til at reflektere over samfundet og mig selv,” siger Solvej Teglhus og tilføjer, at højskolens fokus på fællesskab, faglighed og dannelse også har udviklet nye sider af hende selv.

”Højskolen er hele tiden med til at sætte mig i nye situationer og eksponere mig for fremmede ting, og det har helt sikkert været med til at flytte mig på områder, jeg overhovedet ikke havde forudset,” fortæller Solvej Teglhus.

Tid til at nørde

Hun bakkes op af 23-årige Alexander Gehrlein fra Arden i Nordjylland. Han holder i øjeblikket pause fra matematikstudiet på Aalborg Universitet.

”Højskolen har virkelig været et godt afbræk fra studierne. Jeg kunne selvfølgelig bare have arbejdet, men højskolen giver et helt særligt fællesskab og en mulighed for fordybelse, som man ikke kan finde andre steder,” fortæller Alexander Gehrlein.

Han fremhæver især tiden og fagligheden, som to faktorer, der er med til at udvikle de enkelte elever.

”På højskolen er der tid til at dykke ned i emnerne og nørde i de forskellige fag. Det giver en masse gode samtaler og er med til at udvikle mig både fagligt og personligt,” siger Alexander Gehrlein, som skal være på Brandbjerg Højskole frem til jul.

Alle over 17,5 år kan komme på højskole. Et langt ophold koster ca. 1.700 kr. per uge, mens et kort kursus af en uges varighed i gennemsnit koster 5.000 kr.Kurser af to -ugers  varighed ligger omkring 6.800 kr.  Der findes en række muligheder for støtte. Bl.a. Fonde, kommunestøtte, elevforeningsfonde, støtte til ledige under 25 år med dagpenge og til unge uden ungdomsuddannelse.

Læs mere om de danske højskoler på www.hojskolerne.dk

Advertorialen er lavet i samarbejde med Højskolernes Hus.

Måske vil du også læse