Hey humaniora! Kan jeg blive til noget? | GOTHA

Hey humaniora! Kan jeg blive til noget?

Erhvervslivet skriger på tekniske specialister, og de humanistiske uddannelser får tæsk for ikke at uddanne til relevante job. Virkeligheden er dog, at du sandsynligvis har flere mulige karriereveje end på mange andre uddannelser.

Hvilket job venter dig, når du har læst filosofi, litteraturvidenskab eller indianske sprog og kulturer? Det kan være et svært spørgsmål at svare på – også for de studerende der læser fagene.

Trein Møller er karrierekonsulent i Dansk Magisterforening, og ifølge hende er en stor del af forklaringen, at de humanistiske studieretninger ikke er professionsrettede i samme grad som for eksempel jura, medicin eller ingeniøruddannelsen.

”Mange humanister har job, som de selv beskriver som utraditionelle. Sprogfolk arbejder med HR, magistre i teatervidenskab med museums- og kulturformidling, arkæologer med integration og boligsociale områder og antropologer med brugeroplevelsen i Coloplast. Der bliver uddannet langt flere fra litteraturvidenskab, end der underviser i litteratur på universiteterne eller gymnasierne. Folk søger andre steder hen end der, hvor man tror, de ville søge hen”, siger hun.

Det skyldes dels, at der ikke er nok af de traditionelle stillinger indenfor fagene til alle, men det skyldes, ifølge Trein Møller, også, at humanisterne søger i mange forskellige retninger, da de har et bredt sæt kompetencer med sig i værktøjskassen, der kan bruges i mange stillinger.

For eksempel har humaniora-uddannede en stor rolle at spille i hele digitaliseringen af samfundet og den fjerde industrielle revolution, mener hun.

”I dag har vi mange individuelt tilpassede digitale eller tekniske løsninger, og det kræver humanister, for hvis virksomhederne, organisationerne og myndighederne ikke kan forklare brugerne hvorfor og hvordan, de skal bruge løsningerne, så falder det til jorden“, siger hun og uddyber:

”Humanister kan få maskinen til at møde mennesket. De kan afkode, hvad borgerens, kundens eller brugerens behov er og få skabt den bedst mulige løsning.”

Kontakt til virkeligheden

Julie Høncke Keldorff er 29 år og uddannet i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Hun afleverede sit speciale i 2015 og arbejder nu som kultur- og kommunikationskonsulent på FOKUS Folkeoplysning, der er en kombineret aftenskole og daghøjskole i Aalborg, hvor hun både arbejder med kommunikation og arrangerer kulturevents.

Hun mener, at man som humanist er bredere funderet end mange andre, fordi man har fået nogle generelle redskaber, der kan bruges i mange forskellige sammenhænge. For eksempel evnen til at researche, analysere og sætte ting ind i nye sammenhænge.

”Det åbner op for mange flere fagfelter, og det kan godt skabe forvirring. Både på uddannelsen i forhold til hvordan de skal markedsføre humanister, men også i forhold til hvordan man skal markedsføre sig selv. Det ligger i rammen for uddannelsen, at den er tænkt bredere – og det kan faktisk være en fordel”, siger Julie Høncke Keldorff.

Hun er, mener hun selv, et klassisk eksempel på, at man vælger uddannelse med hjertet.

”Jeg var glad for dansk, og derfor valgte jeg at læse litteraturvidenskab på universitetet, selvom jeg allerede dengang gjorde mig mine tanker om, at dansk var mere medieorienteret og måske ramte lidt bredere i forhold til jobs inden for kommunikation, når jeg kom ud på arbejdsmarkedet“, siger hun.

Julie Høncke Keldorff læste litteraturvidenskab, nu arbejder hun som kultur- og kommunikationskonsulent. Foto: Johny Kristensen

Alligevel har hun under hele uddannelsen sørget for at være i så tæt kontakt med arbejdsmarkedet som overhovedet muligt, og det har haft stor betydning for, hvor hun er i sin karriere i dag.

”Jeg har insisteret på at få så meget praktik indlagt i mit studie som overhovedet muligt. Af omveje fandt jeg ud af, at jeg kunne komme i praktik allerede på min bachelor, hvor det normalt først sker på kandidaten”, siger hun.

Tidligt i uddannelsen var hun i praktik på Danmarks Radio, hvor hun var med til at lave et nyt bogprogram. Hun flyttede så til Aalborg, hvor hun var i praktik på Ordkraft Ordfestival. Her blev hun tilbudt at blive en fast del af redaktionen på frivillig basis, hvilket hun takkede ja til.

”Det var faktisk det, der sikrede mig, at jeg sidder i den stilling, jeg har i dag. Min nuværende chef sad nemlig også i redaktionen, og han kunne høre, at jeg havde en masse gode idéer og var interesseret i at arbejde inden for kultur”, siger hun.
 
I forbindelse med sit speciale, sørgede hun selv for at komme ud og lave kvalitative interviews med mennesker, som hun forestillede sig kunne være interessante i hendes senere arbejdsliv.
 
Det resulterede i, at hun blev tilbudt en projektansættelse i Musikkens Hus, hvor hun efter endt uddannelse arbejdede på cirka halv tid, mens hun også arbejdede halv tid på FOKUS.
 
”Jeg tror, det handler om at prioritere virkeligheden, brænde igennem som person og blive set i de sammenhænge, man egentlig gerne vil arbejde i. Derfor handler det om at tænke det praktiske ind som en del af studiet”, siger hun.

Måske vil du også læse