Højskolerne kitter samfundet sammen – og giver stærke oplevelser for eleverne | GOTHA

Højskolerne kitter samfundet sammen – og giver stærke oplevelser for eleverne

Landets folkehøjskoler er et udfordrende frirum, hvor tanke og ånd går hånd i hånd med lysten til læring og ny inspiration. En folkelig institution hvor fællesskabet og individet dyrkes 24/7 og en smeltedigel for livsvarige venskaber. Men også stedet hvor mange får pusterummet til at bestemme deres fremtidige studievalg. 
 

Et højskoleophold handler om at finde sit jeg i fællesskabet.

De danske folkehøjskoler har en lang og stolt tradition for at yde det ekstra, der gør, at eleverne efter et højskoleophold står stærkere rustet til at klare de forskellige op- og nedture, der er en naturlig følgesvend til livet. Det handler om nye perspektiver på det levede liv, om et trygt rum til at eksperimentere, om modning, selvindsigt og dannelse, og ikke mindst om muligheden for at spejle sig i andre. Finde værdien og glæden i fællesskabet med landmanden fra Thy, håndværkeren fra Fyn, kontorassistenten fra København og flygtningen fra Eritrea. Søge ind i sig selv. Finde de værdier der har betydning, og rasle de andre ud til højre. Komme nærmere på en afklaring af, hvad livet skal bringe, og måske finde nøglen til hvordan drømmene skal indfries. Hele tiden med øje for kollektivets styrke, fordi livet leves og forstås i mødet mellem mennesker. 
 

Fandt vejen

I de senere års præstationskultur med stigende adgangskrav til de videregående uddannelser, uddannelsesloft og ringere betingelser for både orlov og studieskift, har højskolerne for mange studiesøgende udviklet sig til at blive det sted, hvor uddannelsesvejen afklares. En af dem er 22-årige Mikkel Nielsen fra Aarhus, der selv mener, at han nu har løst gåden.
 
Forstander på Silkeborg Højskole Jacob Zakarias Eyermann mener, at højskolen er en unik ramme hvor dannelse, demokratiudvikling og inspiration går hånd i hånd.
 
Forhistorien er den, at Mikkel sidste sommer søgte ind på jura. Han kom ikke ind, men blev i stedet optaget på økonomistudiet, som godt nok var en af hans prioriteter, men ikke lige fængede den ild i ham, som er forudsætningen for at gennemføre en lang videregående uddannelse. Derfor var gode råd dyre. Og med inspiration fra en veninde, der selv var på højskole, faldt valget på et højskoleophold på Silkeborg Højskole. En beslutning, som han ikke har fortrudt et sekund.
 
- Højskoleopholdet gav mig virkelig muligheden for at mærke efter, hvad jeg vil med mit liv. Og et af resultaterne står lysende klart. Jeg skal være sammen med mennesker, jeg trives i fællesskabet, og jeg elsker at møde nye mennesker. Det er her, historien opstår, og her fortællingerne begynder. Det er den benzin, der driver mig, og derfor har jeg også fundet ud af, at jeg ikke skal være jurist. Jeg skal nemlig være omgivet af mennesker, fordi mennesker i bund og grund interesserer mig. Derfor har jeg også en ny plan for mit fremtidige studievalg. Enten skal jeg læse antropologi, eller også sjovt nok – ja, økonomi. Antropologien fordi den handler om mennesker, mens jeg med et økonomistudium i baghånden kan skabe mig en fremtid inden for salg- og markedsføring, som i høj grad handler om kommunikation, dialog og relationer mellem mennesker, fortæller Mikkel Nielsen, mens han er på vej til sin første arbejdsdag som facer i Dansk Røde Kors.
 

Skaber forandring

På Silkeborg Højskole, der har et bredt og varieret fagudbud til både hoved og hænder, havde Mikkel Nielsen frit valg på alle hylder til at forfølge sine faglige interesser. På programmet er som linjefag både musik, kunst, idræt, politik og friluftsliv og den engelsksprogede Change Makers. Det betyder konkrete fag som bl.a. kajakroning, keramik, ølbrygning, lydlaboratorium, islamstudier og volleyball. 
 
- Undervejs på mit højskoleophold var jeg også på studietur til både Japan og Indien. Det gav mig virkelig en værdifuld indsigt i, hvordan livet leves andre steder på kloden, og hvordan de forskellige kulturer folder sig ud, forklarer Mikkel Nielsen, der suppleres af højskoleforstander Jacob Zakarias Eyermann fra Silkeborg Højskole, der fortæller:
 
- Et højskoleskoleophold skal give inspiration, ny viden og demokratisk dannelse. Det handler om folkeoplysning i bred forstand, om at tænke selv og om forpligtende fællesskaber. Om at blive et helt menneske, og om at lære uden at skulle præstere en bestemt karakter. Her er det nemlig nysgerrigheden og engagementet, der tæller. Og så det helt særlige, at vi bor, spiser, fester og oplever sammen. Den ramme er unik, og det er det, der gør, at et højskoleophold giver luft til hovedet, skaber forandring i livet og knytter venskaber, der varer livet ud. Derfor er højskolen også det oplagte sted til afklaring. Uanset om det gælder det kommende uddannelsesvalg eller hvilke værdier, der har betydning for den enkelte. 
 

Det virker

At højskolerne spiller en markant rolle i det formelle uddannelsessystem, selvom de ikke er en del af det, er dokumenteret i en rapport forestået af Lange Analyser for Folkehøjskolernes Forening i Danmark. Rapporten fastslår, at studerende, der har været på højskole forud for optagelse på en videregående uddannelse, har en lavere frafaldsprocent end tilsvarende studerende, der ikke har været på højskole. Samtidig påviser rapporten, at et højskoleophold er vejen tilbage til uddannelsessystemet for den del af de unge, der har afbrudt en ungdomsuddannelse.
 
For Mikkel Nielsen var højskoleopholdet noget af en øjenåbner. Måske fik han også afklaret sit fremtidige studium.
 
- Vi har med os selv sådan set hele tiden vidst, at et højskoleophold er med til at forme det enkelte menneske til at træffe de rigtige beslutninger på både egne og fællesskabets vegne, men at det også er dokumenteret så solidt, er forholdsvist nyt. Når det så er sagt, så er alt det andet, der også kommer ud af et højskoleophold jo mindst lige så vigtigt, siger pressechef i Folkehøjskolernes Forening, Andreas Harbsmeier.
 

Højskolerene

  • En højskole er en kostskole, hvor du bor og har undervisning inden for de fag og emner, der interesserer dig. 
  • Der er ingen eksamen, og der kræves ingen bestemte forudsætninger. Højskolen er for alle        
  • Der findes 67 forskellige højskoler i Danmark, der tilsammen udbyder flere end 200 forskellige fag
  • Det koster i gennemsnit 1.550 kr. om ugen at gå på højskole. Det inkluderer både undervisning, kost og logi. Prisen varierer fra højskole til højskole

Måske vil du også læse